Dansk Vestindien

Tidligere dansk koloni bestående af øerne Sankt Croix (se nedenfor), Sankt Jan (se nedenfor) og Sankt Thomas (se nedenfor) samt af et antal mindre ubeboede øer; siden 1917 har øerne været amerikansk besiddelse under navnet US Virgin Islands.

Danske søfarere, udsendt af københavnske forretningsmænd, besatte i 1666 den dengang ubeboede Sankt Thomas (se nedenfor) for i 1672 i skikkelse af Vestindisk Kompagni at grundlægge en koloni. Kompagniet, som havde Christian 5.s støtte, forestod herefter plantagedrift og handel, indtil den danske stat i 1755 overtog besiddelserne. Sankt Jan (se nedenfor), som annekteredes i 1684, blev koloniseret i 1718, og i 1733 købte Danmark Sankt Croix (se nedenfor) af Frankrig.

Sankt Croix var center for plantagedriften, først og fremmest sukkerplantager, men fx også bomulds- og tobaksplantager, hvis produktion blev udskibet fra Christiansted (se nedenfor). Arbejdskraften bestod af importerede afrikanske slaver. I 1754 havde Dansk Vestindien en befolkning på ca. 14.000 slaver og kun ca. 1.750 hvide. Koloniherrernes hårdhændede metoder samt fødevaremangel førte i 1733 til et blodigt slaveoprør på Sankt Jan, som brutalt blev slået ned.

Fra midten af 1700-tallet blev Sankt Thomas med den glimrende frihavn i Charlotte Amalie (se nedenfor) centrum for handelen i Caraibien, og Dansk Vestindien oplevede en blomstrende økonomi ikke mindst pga. handelspartnernes indbyrdes konflikter.

Men faldende sukkerpriser, slaveriets afskaffelse i 1848 og ændrede sejladsmønstre som følge af dampskibenes indførelse indvarslede fra midten af 1800-tallet afslutningen på det danske kolonieventyr og medførte tab for den danske stat samt store sociale problemer for øernes befolkning. Dette afspejledes i befolkningstallet, som faldt fra ca. 40.000 i 1850 til ca. 34.000 i 1880.

Flere forsøg på at sælge øerne til USA, første gang i 1867, endte forgæves, men under Første Verdenskrig, da der opstod fare for en tysk overtagelse, lykkedes det. I 1917 købte USA øerne for 25 mio. dollar.

Erik Gøbel

[Den Store Danske Encyklopædi, bind 4, Gyldendal 1996]

 

Sankt Thomas

Øen koloniseredes fra 1657 af hollændere og fra 1666 af danskere, der så gode muligheder for handel, som naturhavnen frembød. Den danske kolonisering blev permanent i 1672, og ved havnen opførtes Christiansfort; i tilknytning hertil opstod byen Charlotte Amalie (se nedenfor). Skønt Sankt Thomas blev opdyrket med slavebaserede sukkerplantager, forblev havnen det vigtigste. Gennem 1700-tallet udviklede den sig til et driftigt centrum for vareudveksling i Caraibien, især i krigstider, hvor det neutrale Dannebrog trak mange andre nationers købmænd og skibsredere til. I løbet af 1800-tallet blev havnen flittigt anvendt af dampskibe, som tog kul og proviant om bord og benyttede sig af de moderne havnefaciliteter. Fra 1870’erne blev anløbene færre, og indtægterne faldt. I 1917 solgtes Sankt Thomas som en del af Dansk Vestindien (se ovenfor) til USA. Havneanlægget forblev dog på danske hænder indtil 1993, da ØK solgte det.

Erik Gøbel
[Den Store Danske Encyklopædi, bind 16, Gyldendal 2000]

Sankt Jan

Spanien havde fra omkring 1500 påberåbt sig ejendomsretten til øen, men den forblev ukoloniseret, indtil den 1717-1718 blev indtaget af danskere fra Sankt Thomas (se ovenfor). Danskerne kaldte øen Sankt Jan og opdyrkede den med tobak, bomuld og sukker. I 1733 gjorde negerslaverne oprør og bemægtigede sig hele øen; efter otte måneder blev oprøret nedkæmpet med fransk assistance. Sammen med resten af Dansk Vestindien (se ovenfor) solgtes øen til USA i 1917.

Erik Gøbel
[Den Store Danske Encyklopædi, bind 16, Gyldendal 2000]

Sankt Croix

Øen, der oprindelig var beboet af caraibiere og arawaker, blev i 1493 besøgt af Columbus, som gav den navnet Santa Cruz, "det hellige kors". Efter stridigheder mellem England, Holland og Spanien kom den i 1650 under Frankrig. Malteserordenen købte i 1651 øen, men solgte den i 1665 til Fransk Vestindisk Kompagni. Sankt Croix blev i 1674 fransk koloni, men var stort set ubeboet fra 1696, indtil Danmark i 1733 købte øen, som herefter udviklede sig til en af Caraibiens rigeste sukkerøer. Plantageejerne kom fra andre caraibiske øer og fra Vesteuropa, mens plantagearbejdet foretoges af negerslaver. En slaveopstand på Sankt Croix førte til slaveriets afskaffelse i 1848. I 1878 opstod et nyt oprør pga. manglende reformer efter slaveriets ophør, og 1915-1916 var der aktioner til fordel for forbedring af befolkningsflertallets kår, ledet af David Hamilton Jackson. Sankt Croix solgtes i 1917 som den del af Dansk Vestindien (se ovenfor) til USA.

Erik Gøbel
[Den Store Danske Encyklopædi, bind 16, gyldendal 2000]

Charlotte Amalie

Charlotte Amalie ligger på Sankt Thomas (se ovenfor). Byens eksistensgrundlag har været naturhavnen, og denne var i 1672 medvirkende årsag til en permanent dansk bosættelse. Efter Christiansforts opførelse opkaldtes den fremvoksende by i 1691 efter Christian 5.s dronning. I kraft af det neutrale danske flag og en status som frihavn var Charlotte Amalie et af Vestindiens vigtigste handelscentre; den havde 1750-1850 et stærkt kosmopolitisk præg og blev i 1800-tallet Danmarks næststørste by. Megen dansk arkitektur er bevaret, og mange af byens gadenavne vidner stadig om tidligere dansk tilstedeværelse.

Erik Gøbel
[Den Store Danske Encyklopædi, bind 4, Gyldendal 1996]

Christiansted

Christiansted ligger på Sankt Croix (se ovenfor). Byen blev grundlagt i 1735 og anlagt med vinkelrette gader og med fort og havn i centrum. Herfra udskibedes betydelige mængder råsukker fra øens plantager. I perioder var Christiansted tillige hovedsæde for øernes danske administration. Blandt de bevarede danske bygninger findes Fort Christiansværn, toldbod, vejerbod, Vestindisk-guineisk Kompagnis pakhus, guvernementshuset samt flere kirker.

Erik Gøbel
[Den Store Danske Encyklopædi, bind 4, Gyldendal 1996]

Frederiksted

Frederiksted ligger på Sankt Croix (se ovenfor). Byen rummer fortsat velbevaret arkitektur og minder fra danskertiden. I Frederiksted proklameredes 1848 frigivelsen af slaverne i Dansk Vestindien (se ovenfor).

Erik Gøbel
[Den Store Danske Encyklopædi, bind 7, Gyldendal 1997]

 

 

   Rigsarkivet