Perler fra arkivet

Som en appetitvækker kunne det være en god idé at kigge på nogle af de vestindiske perler fra Rigsarkivets rige samlinger.

Nedenfor findes i kronologisk rækkefølge 28 eksempler på flotte kort og tegninger samt interessante tekstdokumenter vedrørende mange forskellige aspekter af Dansk Vestindiens historie fra starten i 1671 til salget af øerne i 1917.

Et af de ældste dokumenter i Rigsarkivet vedrørende Dansk Vestindien er reglementet for Vestindisk Kompagni, givet af kong Christian den Femte i 1671. Kompagniet fik nationalt monopol blandt andet på handel og søfart til Vestindien. I 1671 nedsatte danskerne sig på Sankt Thomas, i 1718 på Sankt Jan, og i 1733 købte man Sankt Croix af Frankrig.
Vestindisk-guineisk Kompagni, pakke 2.


 

Kort over Sankt Thomas 1719, trykt i et nederlandsk søatlas. Til højre er indsat detaljerede kort over naturhavnene Charlotte Amalie på Sankt Thomas og Koralbayen på Sankt Jan. Nederst findes landtoninger af forskellige øer til brug ved navigatørernes positionsbestemmelse i farvandet.
Ioannes van Keulen, De Nieuwe Groote Lightende Zee-Fakkel, vol. 4, Amsterdam, 1740.



 

Håndtegnet kort over Koralbayen på Sankt Jan 1720. Dette var første sted, danskerne slog sig ned på øen. De oprettede en plantage (B) og byggede et lille fort på Fortsberg (A). Et billede af fortet på bjergtoppen er indsat øverst til venstre.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,18.



 

Matrikel fra Sankt Jan 1739. Pieter Duurloe havde købt sin plantage i 1724, efter at stedet var blevet ryddet for skov tre år tidligere. Grunden var 3.000 gange 2.000 fod, hvilket var standardstørrelsen på en plantage. Her boede forvalteren Charles Hill med sin kone og datter, foruden 16 slaver – medens 5 slaver var stukket af.
Vestindisk-guineisk Kompagni, pakke 753.


 

Håndtegnet kort over La Grange på Sankt Croix 1759. Denne plantage var en af de største og rigeste in Dansk Vestindien. Den ejedes sammen med adskillige andre plantager af den indflydelsesrige familie Schimmelmann. På de fleste af markerne 1-16 dyrkedes sukker. Kun nummer 17 var en lysthave. Plantagen var stort set omgivet af uopdyrket land.
Ernst Schimmelmanns privatarkiv nr. 6285, pakke 68.


 

Trykt kort over Sankt Croix 1754. På den tid var det meste af den frugtbare ø opdyrket, bortset fra de to Nordside og Østende-kvarterer. Ved de forskellige plantager er vist signaturer for sukkermøller drevet af enten heste eller vinden. Bemærk, at den anførte nordlige halvdel af byen Frederiksted aldrig er blevet realiseret.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,1.


 

Såkaldt negerliste fra januar 1747. På den store plantage Longford, som tilhørte McEvoy og Selby, levede 172 slaver plus en forvalter og to rideknægte. På listen er slaverne opdelt efter arbejdsmæssig kvalitet og alder.
Vestindiske lokalarkiver 3, Den vestindiske regering 81.483, Matrikeloplysningsskemaer for plantagerne 1773.


 

Kort fra 1766 af den fuldt opdyrkede ø Sankt Croix. De rektangulære plantagegrunde dækker hele øen, og de fleste er angivet at være forsynet med vindmøller.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,37.


 

Byen Frederiksted på vestenden af Sankt Croix med Fort Frederiksværn 1778. Byens nærmeste omegn er domineret af de store rektangulære plantagegrunde.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,215.


 

Danmark var den første europæiske slavehandlende stat, som besluttede at ophæve sin slavehandel fra Afrika til Vestindien. Den kongelige forordning derom blev udstedt den 16. marts 1792, men trådte ikke i kraft før ti år efter, nemlig den 1. januar 1803. Slaveriet i Dansk Vestindien fortsatte imidlertid helt til 1848.
Forordningssamlingen.


 

Fribrev for en slave 1801. Dokumentet bekendtgør, at Mary Ann og hendes datter Elizabeth, som hidtil havde været ejet af Rapzaard Heyliger på Sankt Croix, og deres efterkommere skal være frie mennesker, og at de derefter skal have samme status i samfundet som andre frikulørte personer.
Vestindiske lokalarkiver 3, Den vestindiske regering 81.577, Fribreve for slaver på St. Croix 1769-1807.


 

Akvarel af havnen i Christiansted på Sankt Croix 1815. Til højre ses Fort Christiansværn og kirken, i forgrunden i midten er kompagniets hus, og i baggrunden ses den lille vejerbod med de to store porte. I havnebassinet venter skibe på at laste de store tønder med råsukker, som skulle til Danmark for at blive raffineret. Udført af officeren H. G. Beenfeldt.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,211b.


 

Christiansted set fra havnen 1815. Det centrale bybillede er bevaret næsten uændret til i dag. Nederst til højre er indsat Frederiksted, ligeledes set fra havet. Udført af officeren H. G. Beenfeldt.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,211a.


 

Ugerapport fra plantagen North Star på Sankt Croix i oktober 1831. Fra mandag til fredag arbejdede slaverne først og fremmest i markerne, lørdag var sat af til dyrkning af slavernes egne nyttehaver, og søndag var mulig hviledag. Bemærk, at hver eneste dag var mellem 11 og 15 af plantagens i alt 75 slaver syge eller af anden grund ude af stand til at arbejde.
Vestindiske lokalarkiver 46, Vestindiske Gældslikvidationskommission på St. Croix 17.55, Sager og rapporter vedrørende de enkelte plantager på St. Croix, North Star 1830-1833.


 

Protokol over ankommende rejsende til Charlotte Amalie på Sankt Thomas 1835. Det lokale politi noterede sig alle personer, som ankom til eller afrejste fra de danske øer i Vestindien. Blandt de registrerede informationer er dato, personnavn, hvorfra kommende, skibets navn og kaptajnens navn. Det ses, at de fleste rejsende ankom fra nærliggende vestindiske havne ombord på småfartøjer som slupper, skonnerter og lignende.
Vestindiske lokalarkiver 14, St. Thomas politimester 12.9, Protokol over ankommende rejsende 1835-1838.


 

Fort Christiansværn i Christiansted på Sankt Croix 1836. Fortchefen logerede i overetagen af hovedbygningen (A og a). En lille vagtbygning (B og b) for artilleristerne var placeret ved flagstangen, hvorfra man bekvemt kunne overskue både havnen og byen.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,110.


 

Facadetegninger af den danske kirke i Christiansted på Sankt Croix 1836. På generalguvernør Peter von Scholtens foranledning renoverede arkitekten Albert Løvmand den gamle kirke og forsynede den blandt andet med et moderne tårn.
Kort- og Tegningssamlingen, Rentekammeret 337,102.


 

Facade og grundplan af skolebygning på landet 1839. Generalguvernør Peter von Scholten byggede otte sådanne skoler på Sankt Croix til slavebørnenes undervisning, foruden tilsvarende skoler på Sankt Thomas og Sankt Jan. Den klassicistiske arkitektur er typisk for officielle danske bygninger på øerne på den tid.
Generaltoldkammeret, Vestindiske og guineiske sager 429-431, Originale forestillinger fra Kommissionen angående negrenes stilling 1834-1843.


 

Den 3. juli 1848 i Frederiksted på Sankt Croix erklærede generalguvernør Peter von Scholten slaveriet i Dansk Vestindien for ophævet med øjeblikkelig virkning. I løbet af den følgende nat blev hans deklaration trykt, og den blev spredt på de tre øer næste morgen. Også aviserne på Sankt Croix og Sankt Thomas gengav ordlyden på både dansk og engelsk.
Vestindiske lokalarkiver 35, St. Jan landfoged 5.5, Sager til journaler for indkomne skrivelser fra Kommandantskabet på St. Thomas 1846-1854.


 

Havnemesterens protokol over indkomne skibe til Charlotte Amalie på Sankt Thomas i april 1845. Det år ankom 4.162 fartøjer, hvis samlede tonnage beløb sig til 226.000 tons. Mange ankom i ballast, medens den almindeligste fragt var kul til de mange dampskibe, som anløb denne internationale havn. Halvdelen af den ankommende skibe var britiske, kun en fjerdedel var under dansk flag.
Vestindiske lokalarkiver 25, St. Thomas havnemester 4.8, Protokol over indkomne fartøjer 1854-1855.


 

Matrikel fra Sankt Thomas 1871. Byerne i Dansk Vestindien var opdelt i kvarterer. I matriklen opregnes, hvem der ejede enhvert grundstykke, hvor stor hver bygning derpå var, og hvilke skatter der skulle betales deraf. Matrikler er bevaret for hvert eneste år fra 1786 til 1915.
Vestindiske reviderede regnskaber, St. Thomas og St. Jan matrikler, 1871.


 

Indberetning om døbte i den herrnhutiske kirke – de mähriske brødres kirke – i Friedensthal ved Christansted 1891. Hver af de mange forskellige menigheder på øerne indrapporterede til den vestindiske regering hvert kvartal om døbte, konfirmerede, viede og døde. Desværre er ikke alle disse indberetninger blevet bevaret.
Vestindiske lokalarkiver 53, Menighedernes indberetninger om fødte, konfirmerede, viede og døde på St. Croix 1805-1910 1.6, Fødte 1891-1909.


 

Folketællingsskema 1901 for Palmegade 10 i byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas. På den tid levede der 12.000 mennesker på Sankt Thomas, hvoraf 8.500 i Charlotte Amalie. På Sankt Jan levede 900 og på Sankt Croix 18.500 personer. Øernes samlede befolkning var kulmineret i første halvdel af 1800-tallet med i alt 43.000 mennesker.
Vestindisk folketælling 1901, Charlotte Amalie, pakke 2.


 

Telegram fra guvernør Helweg-Larsen på Sankt Croix til finansminister Edvard Brandes i København den 8. februar 1916. Den sorte arbejderleder David Hamilton Jackson havde startet en strejke blandt landarbejderne i Vestindien, netop som sukkerhøsten skulle være gået i gang først på året 1916, for at skaffe bedre lønninger. Efter seks ugers strejke og pres fra København på guvernøren måtte Helweg-Larsen og plantageejerne bøje sig.
Christian Helweg-Larsens privatarkiv nr. 5604, D.2, pakke 2.


 

Sidste side af traktaten af 4. august 1916, ratificeret af præsident Woodrow Wilson og udenrigsminister Robert Lansing den 16. januar 1917, hvorved Dansk Vestindien blev solgt til USA. Selve overdragelsen fandt sted den 31. marts 1917 klokken 16. Befolkningen på øerne blev amerikanske statsborgere, med mindre de ønskede at beholde deres danske statsborgerskab.
Traktatsamlingen 1901-1920, Amerikas Forenede Stater, VII 120.


 

Kopi af checken på 25.000.000 gulddollars. Som betaling for de tre øer overrakte amerikanerne den danske ambassadør Constantin Brun i Washington denne check. Den er underskrevet af den amerikanske finansminister McAdoo og endosseret af ambassadøren, inden den er indløst i den amerikanske nationalbank.
Traktatsamlingen 1901-1920, Amerikas Forenede Stater, VII 120.


 

Den gensidige arkivtraktat af 27. oktober 1999 mellem United States Virgin Islands’ regering og det danske kulturministerium. Aftalen om samarbejde på arkivområdet blev underskrevet af guvernør Charles W. Turnbull og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen ved en højtidelig ceremoni i guvernementshuset i Charlotte Amalie på Sankt Thomas.

 

Rigsarkivet opbevarer omkring halvanden hyldekilometer arkivalier, som mere eller mindre har med Dansk Vestindiens historie at gøre. Fra 1999 til 2002 er de såkaldte vestindiske lokalarkiver blevet omordnet, detailregistreret og ompakket i nye syrefrie arkivæsker. Billederne viser et lille udsnit af arkivalierne før og efter denne proces.

 
 

   Danish National Archives