Vestindiske lokalarkiver

Medens de overordnede principper blev udstukket i København, blev meget af den praktiske forvaltning foretaget af en række kongelige embedsmænd i Dansk Vestindien. Under ét kaldes denne sidstnævnte gren af forvaltningen den vestindiske lokalforvaltning, og dens arkivalier, som befinder sig i Rigsarkivet i København, benævnes de vestindiske lokalarkiver. Der er næsten udelukkende tale om materiale fra perioden mellem 1755 og 1917, idet lokale vestindiske arkiver ældre end da er ganske få og fortrinsvis findes i Vestindisk-guineisk Kompagnis arkiv.

Sammen med de vestindiske lokalarkiver har traditionelt været opstillet de reviderede vestindiske - og guineiske - regnskaber. Denne omfattende gruppe af vestindiske regnskaber hører i proveniensmæssig henseende ganske vist hjemme sammen med de øvrige reviderede regnskaber (se Regnskabs- og revisionsvæsen), men er alligevel behandlet sammen med de vestindiske lokalarkiver i en kommende del af nærværende guide.

I Vestindisk-guineisk Kompagnis tid, altså indtil 1754, groede administrationen på de tre øer langsomt frem. Hovedkvarteret var på Sankt Thomas, hvor guvernøren residerede. Han var øverste civile og militære myndighed, men støttede sig til Guvernørens Råd 1672-1703 og Sekretrådet 1703-1754, der også fungerede som domstol, samt et borgerråd. Blandt de vigtigste embedsmænd på Sankt Thomas i denne tidlige epoke var overkøbmanden, bogholderen, kassereren og sekretæren. Efter erhvervelsen af Sankt Croix i 1733 voksede en tilsvarende administration frem også på denne ø. Sankt Jan var i praksis blot et appendix til naboøen Sankt Thomas.

Efter kronens overtagelse af lokaladministrationen i 1755 lededes denne af en generalguvernør med udstrakte beføjelser. Hans residens blev ved samme lejlighed flyttet til Sankt Croix. Forvaltningen udøvedes gennem Den Vestindiske Regering, og på Sankt Thomas med Sankt Jan fandtes et lokalt råd. Desuden opretholdt man Borgerrådet. En overret var øverste dømmende myndighed.

I forbindelse med de politiske og administrative reformer i Danmark i 1849 ophævedes Den Vestindiske Regering, og dens beføjelser overførtes til generalguvernøren. Med kolonialloven af 1852 blev der oprettet et delvis folkevalgt kolonialråd, som fik en rådgivende funktion ved lovgivningsmagtens udøvelse på øerne. Fra 1865 delte man øerne i to kommuner med hver sit kolonialråd, som fik noget udvidede beføjelser. I 1871 flyttede man hovedkvarteret tilbage til Sankt Thomas.

Ved siden af de nævnte mere overordnede organer på øerne fandtes en række mere praktisk administrerende. Som eksempler herpå skal blot nævnes Landsoverretten for De vestindiske Øer, Christiansted byfoged, Sankt Croix bygningsinspektør, Sankt Thomas Postkontor, Sankt Thomas havnemester og Sankt Jan landfoged.

Arkiv

I alt omfatter de bevarede vestindiske lokalarkiver i Rigsarkivet i København cirka 800 hyldemeter eller 9.647 pakker og bind. (De reviderede vestindiske regnskaber fylder cirka 150 hyldemeter eller 2.099 pakker og bind, medens de guineiske reviderede regnskaber fylder cirka 8 hyldemeter eller 77 pakker og bind).

Lokalarkiverne er opdelt i fem hovedafdelinger: materiale fra før 1755; myndigheder fælles for hele Dansk Vestindien; embeder for Sankt Thomas; embeder for Sankt Jan; og embeder for Sankt Croix. Hovedafdelingernes andele af de samlede vestindiske lokalarkiver er henholdsvis 1 procent, 48 procent, 26 procent, 2 procent og 24 procent. Hovedafdelingerne med de 57 enkelte arkivgrupper er som følger, idet årstallene angiver yderårene af den periode, hvorfra der er bevaret arkivalier, men altså ikke nødvendigvis den periode, som pågældende institution eksisterede:

Vestindiske lokalarkiver indtil 1755

  • Vestindiske lokalarkiver indtil 1755

Generelt

  • Generalguvernementet 1716-1882
  • Den vestindiske Regering 1723-1849 / Guvernementets Sankt Croix afdeling 1850-1912
  • Specialkommissariatet 1917-1920
  • Landsoverretten for De vestindiske Øer 1805-1907
  • Generalauditøren 1790
  • Den vestindiske Hærstyrke 1815-1895
  • Det vestindiske Gendarmerikorps 1903-1917
  • Vestindisk Statsaktivforvaltning 1849-1910
  • Medicinalvæsenet på De vestindiske Øer 1753-1854

Sankt Thomas

  • Sankt Thomas og Sankt Jan Guvernement m.m. 1711-1917
  • Landstinget for Sankt Thomas og Sankt Jan 1747-1809
  • Sankt Thomas Byfoged 1717-1909
  • Sankt Thomas Politikontor 1788-1905
  • Overformynderiet for Sankt Thomas og Sankt Jan 1809-1850
  • Sankt Thomas militære jurisdiktion 1769-1914
  • Sankt Thomas Borgerråd 1776-1865
  • Valgbestyrelsen for valg til Sankt Thomas Borgerråd 1852-1865
  • Valgbestyrelsen for valg til Kolonialrådet på Sankt Thomas 1852-1896
  • Den vestindiske gælds Likvidationskommission, Sankt Thomas og Sankt Jan 1779-1849
  • Sankt Thomas Skattekommission 1843-1864
  • Sankt Thomas Bygningsinspektør, Stadskonduktør (Civilingeniør) og Landmåler 1678-1885
  • Sankt Thomas Gadekommission 1868-1908
  • Sankt Thomas Postkontor 1806-1918
  • Sankt Thomas Havnemester 1819-1867
  • Mægleren på Sankt Thomas 1784-1789
  • Dispacheuren på Sankt Thomas 1855-1905
  • Sankt Thomas Karantænekommission 1848-1903
  • Sankt Thomas Hospitalskommission 1862-1900
  • Menighedernes indberetninger om fødte, viede og døde på Sankt Thomas og Sankt Jan 1826-1918
  • Sankt Thomas Bogholderkontor 1746-1875
  • Bank of Saint Thomas 1836-1885
  • Plantageselskabet Sankt Thomas og Sankt Jan 1903-1908
  • The Agricultural and Industrial Society of Saint Thomas 1891-1909

Sankt Jan

  • Sankt Jan Landfoged 1741-1910
  • Stadshauptmanden på Sankt Jan 1830-1858

Sankt Croix

  • Landstinget på Sankt Croix 1736-1806
  • Christiansted byfoged 1734-1901
  • Frederiksted byfoged 1745-1903
  • Advocatus Regius på Sankt Croix 1771-1798
  • Sankt Croix Overformynderi 1755-1879
  • Sankt Croix militære jurisdiktion 1814-1917
  • Den militære skifteret på Sankt Croix 1767-1785
  • Den gejstlige skifteret på Sankt Croix 1776-1778
  • Sankt Croix Borgerråd 1759-1865
  • Den vestindiske gælds Likvidationskommission, Sankt Croix 1766-1853
  • Kommissionen på Sankt Croix for den til planternes understøttelse bestemte Fond af 30. august 1793 1792-1819
  • Sankt Croix Stadskonduktør og Landmålere 1737-1851
  • Sankt Croix Bygningsinspektion 1749-1852
  • Christiansted Brandkommission 1818-1846
  • Christiansted Postkontor 1883-1917
  • Kommissionen for Christiansted Fattigvæsen 1821-1843
  • Menighedernes indberetninger om fødte, konfirmerede, viede og døde på Sankt Croix 1805-1910
  • Provideringskommissionen for Sankt Croix af 20. marts 1823 1823-1898
  • Sankt Croix Bogholderkontor. Guvernementets / Regeringens Bogholderkontor 1661-1882
  • Kassereren på Sankt Croix 1821-1828
  • Fællessukkerkogeriet 1874-1903.

Langt de mest omfangsrige af de nævnte arkiver er Regeringens og Guvernementernes samt byfogedernes arkiver.

Disse vestindiske lokalarkiver er hjemtaget fra øerne til Danmark omkring 1900 og for størstedelens vedkommende i årene umiddelbart efter salget af øerne i 1917, hvilket salgstraktaten udtrykkelig gav mulighed for.

Tilsvarende arkivmateriale findes dels i National Archives i Washington DC dels i meget begrænset omfang tilbage på US Virgin Islands. Hvad materiale, der er havnet hvert af de tre steder, synes noget tilfældigt. Meget ofte er de enkelte myndigheders papirer delt for eksempel mellem København og Washington, og i ikke helt få tilfælde er endog en enkeltrække af sammenhørende arkivalier - som for eksempel en serie af årsregnskaber - fra en bestemt myndighed delt, så nogle bind står i Købenahvn, men andre i Washington.

Et andet problem ved de vestindiske lokalarkiver er, at papirerne ofte er i dårlig fysisk stand. Det tropiske klima, hvori de er skabt og tidligere blev opbevaret, er meget hårdt ved papiret, og ofte er dette angrebet af termitter eller svamp. En del af arkivalierne fra de vestindiske lokale myndigheder er blevet konserveret og kan benyttes af interesserede sammen med de ubeskadigede papirer. Men en hel del af arkivalierne er i så dårlig bevaringsmæssig tilstand, at de for nærværende ikke tåler at blive benyttet og derfor er utilgængelige for forskningen. Dette gælder for 10 procent af materialet. Men heldigvis er 79 procent uskadt, og 11 procent kun let skadet. Skaderne er navnlig forårsaget af slid, blæksyre, svampe, termitter og andet.

Det er håbet, at man vil blive i stand til at konservere i hvert fald de vigtigste af disse arkivalier, så de derefter vil kunne benyttes af forskerne. Om ikke andet kunne man eventuelt konservere materialet nødtørftigt, så det ville kunne tåle at blive mikrofilmet eller scannet og derefter i kopiform kunne stilles til rådighed for interesserede.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke sig, at visse af informationerne i de vestindiske lokalarkiver også kan findes i arkiverne efter de centrale myndigheder i København, som man korresponderede med. For eksempel vil man ofte kunne finde en original skrivelse i den københavnske modtagers arkiv og en afskrift af samme skrivelse i brevkopibogen i den vestindiske afsenders arkiv - og vice versa. Ligeledes findes mange regnskaber, rapporter og andet materiale i original hos den modtagende institution, medens afskrifter findes hos den afsendende. Oftest vil arkivalierne i københavnske myndigheders arkiver være i bedre fysisk stand end papirerne i vestindiske institutioners arkiver. Problemet med de vestindiske papirer, som er i dårlig fysisk stand efter et langt ophold i tropeklima, kan man derfor i ikke helt få tilfælde omgå ved i stedet at oplede præcis de samme oplysninger i københavnske papirer i god fysisk stand.

Søgemidler

En detaljeret registratur over de vestindiske lokalarkiver i Rigsarkivet i København findes her på siten

Det er vigtigt at tænke på, at som følge af den gennemgribende nyregistrering, ompakning og omordning, der er foretaget af lokalarkiverne fra 1999 til 2001, er alle hidtidige registraturer og henvisninger med videre mere eller mindre forældede.

Litteratur

Om hjemsendelserne 1897-1899 og 1919 af arkivalier fra lokale dansk-vestindiske myndigheder til København handler Poul Erik Olsen, Negeroprør, termitter og landsarkivar Saxild. Om de dansk-vestindiske lokalarkivers skæbne, i Arkiv, bind 10, 1985, side 156-175. En kortfattet, men nu delvis forældet oversigt over de vestindiske lokalarkiver findes i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:2, København 1983, side 815-832. Se også de mere principielle overvejelser i Jeannette Allis Bastian, A Question of Custody. The Colonial Archives of the Unites States Virgin Islands, The American Archivist, bind 64, 2001, side 96-114.

 

 

   Rigsarkivet