Militærvæsen

I Vestindisk-guineisk Kompagnis tid sorterede militære spørgsmål - ligesom praktisk talt alle andre spørgsmål - under kompagniet, og de militære sager indtil 1755 må altså søges i kompagniets arkiv.

Ved statens overtagelse af øerne i 1755 blev de militære sager først henlagt under Krigskancelliet, nærmere betegnet dettes Generalkommissariat. Men den lille hærstyrke i Vestindien forblev et særskilt korps udenfor den almindelige militære organisation.

Ved den gennemgribende militærreform i 1763 blev tropperne i Vestindien underlagt Generaltoldkammeret. Og fra 1805 kom de koloniale tropper i stedet under kronprins Frederik (VI)s umiddelbare overkommando.

Efter de engelske besættelser af de tre danske øer 1801-1802 og 1807-1815 skulle generalguvernøren, under hvis kommando soldaterne stod, henvende sig til Generaltoldkammeret i militære spørgsmål. Dog bortset fra militære kommandosager, som sorterede direkte under kongen og derfor behandledes i Generaladjudantstabens Bureau, og militære justitssager, der hørte under generalauditøren.

Efter 1848 behandledes vestindiske militære sager af Krigsministeriet og Koloniernes Centralbestyrelse.

De lokale forhold af militær art findes bedst belyst i nogle af de vestindiske lokalarkiver, for eksempel Generalguvernementets, Regeringens, Den vestindiske Hærstyrkes og Det vestindiske Gendarmerikorps' arkiver.

Antallet af soldater i Vestindien var aldrig særlig stort. I den ældste del af kompagnitiden var der tale om bare 20-30 mand i gennemsnit. Men i 1726 oprettede man det første regulære kompagni på cirka 50 mand. I 1761 var styrken oppe på 226 mand, og i 1788 under Den Amerikanske Uafhængighedskrig var der cirka 400 mand i uniform. Dette styrketal opretholdt man til 1872, hvor de vestindiske tropper ændrede navn til den vestindiske hærstyrke og samtidig reduceredes til 6 officerer, 219 mand og 10 ryttere. I 1906 ophævedes hærstyrken og blev erstattet af Gendarmerikorpset. Dette bestod i alt af 123 mand og var direkte underlagt øernes guvernør.

Gennem hele historien eksisterede der også en række lokale militser, hver bestående af en række korps af frie indbyggere fra hver af øerne. Disse borgerlige korps var større end hærstyrken, og de udgjorde - især indtil emancipationen i 1848 - et uundværligt supplement til soldaterne, der var udsendt fra Danmark. I 1830'erne var de regulære tropper på 447 mand, medens militserne omfattede omkring 1980 mand.

Hærstyrken i Dansk Vestindien udgjordes af danske soldater, som frivilligt lod sig hverve dertil, eksempelvis for en seks års tjenesteperiode. Hvervningen blev foretaget af de pågældende civile kollegier, indtil man i 1805 oprettede Den Vestindiske Rekruttering i København. Myndighederne meddelte herefter hvert år, hvor mange rekrutter der var behov for i Vestindien, hvorefter hverveofficeren i Danmark skaffede de fornødne personer, excercerede dem, ekviperede dem og sendte dem over Atlanten. Mange var håndværkere, de fleste var danske værnepligtige. Ved midten af 1800-tallet udsendtes således omkring 70 mand om året.

Også orlogsflåden havde en hel del med Vestindien at gøre. Således var mange af de første danske skibe, som sejlede til Sankt Thomas, orlogsfartøjer, der var udlånt til eller overtaget af Vestindisk-guineisk Kompagni.

Da kolonien var bragt i god gænge, ophørte imidlertid besøgene af orlogsmænd indtil statens overtagelse af kolonien. Flådefartøjer udsendtes hovedsagelig dertil i urolige perioder, for eksempel under Kolonikrigen 1756-1763, under Den Amerikanske Uafhængighedskrig 1776-1783 og under Revolutions- og Napoleonskrigene 1793-1807. Da var det bydende nødvendigt at vise flaget og hævde dansk suverænitet i vestindiske farvande, at kontrollere kapere og bekæmpe sørøvere og at yde konvoj til handelsskibe under Dannebrog. Det var navnlig flådens fregatter, som blev udsendt til disse opgaver.

Fra 1818 til 1864 var orlogsflådens aktivitet ved de tre små øer imidlertid mere omfattende end nogensinde før eller siden. De fleste år var der da to danske krigsskibe ved øerne.

I anden halvdel af 1800-tallet var de store skruefregatter på flere togter til Dansk Vestindien. Således var den endu eksisterende fregatten Jylland på fem togter dertil mellem 1871 og 1887. Det sidste orlogsskib i den danske tid blev krydseren Valkyrien, der i 1915 afgik til Vestindien. Dens chef, Henri Konow, kom som fungerende guvernør i 1917 til at forestå overdragelsen af øerne til USA.

I alt foretog orlogsflådens skibe omkring 140 togter til det fjerne Dansk Vestindien fra 1671 til 1917.

Den Vestindiske Rekruttering 1804-1918

Den Vestindiske Rekruttering sørgede fra 1804 for at hverve og udsende soldater fra Danmark til den vestindiske hærstyrke.

Den Vestindiske Rekrutterings eget arkiv omfatter 185 arkivenheder. Arkivet falder i tre dele, nemlig korrespondance (nummer 1-80), mandskabsfortegnelser (nummer 81-140) og regnskabsbøger (nummer 141-183). Al ind- og udgående korrespondance er bevaret i kronologisk orden, men der findes ingen alfabetisk indgang til materialet. Derimod er mandskabsfortegnelserne i de såkaldte soldaterbøger 1799-1916 (5 bind, nummer 81-85) opstillet alfabetisk efter efternavnene, medens stambøgerne 1805-1916 (10 bind, nummer 86-95) er opstillet efter den rækkefølge, hvori folkene blev hvervet, hertil findes alfabetiske registre 1805-1847 og 1874-1916 (3 bind, nummer 96-98). Om hver person i hærstyrken findes indført en række summariske personlige og tjenstlige data. Regnskabsmaterialet vedrører hovedsagelig lønninger med videre under de hvervedes ophold i København inden udsendelsen til Vestindien samt afskedsdusører, pensioner og så videre.

Bemærk, at relevant materiale også findes i en afdeling af Koloniernes Centralbestyrelses gruppeordnede militære sager (12 pakker, nummer 747-758).

Søgemidler

En detaljeret registratur over Den Vestindiske Rekrutterings arkiv findes i Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1975, side 94-101. Der henvises også til den generelle oversigt i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:4, København 1991, side 1899-1900.

Litteratur

Der henvises til teksten side 43-49 i ovennævnte arkivregistratur samt til Hans Christian Bjerg, Militær forvaltning 1814-1848, og Krigs- og Marineministeriet, i Leon Jespersen m. fl., red., Dansk forvaltningshistorie, bind 1, København 2000, side 431-442 og 617-625.

Den Vestindiske Hærstyrke -1906

En særskilt arkivgruppe vedrørende Den Vestindiske Hærstyrke 1820-1903 findes i Koloniernes Centralbestyrelse (16 pakker, nummer 719-734). Materialet omfatter blandt andet lister over hvervede soldater og officerer og om styrkens organisering.

Soldaterne i Dansk Vestindien var underlagt militær jurisdiktion. Derfor findes retsakterne i det særlige justitsarkiv for auditøren ved Den Vestindiske Hærstyrke 1828-1917, der ligger som en del af Generalauditørens arkiv i Forsvarets Arkiver i Rigsarkivet (proveniens nummer 0110-002). Justitsarkivet omfatter 11 arkivenheder, hvoraf halvdelen udgøres af afskrifter af domme 1831-1907 med dertil hørende navneregistre 1840-1907 (pakke nummer 1-5).

I Forsvarets Arkivers såkaldte Særlige Sager findes under overskriften Personalia (proveniens nummer 1004-082) en pakke (nummer 14) indeholdende skrivelser, ansøgninger, diverse personellister og så videre vedrørende hærstyrken 1848-1853. Desuden findes som allerede nævnt blandt de vestindiske lokalarkiver et arkiv fra Den Vestindiske Hærstyrke.

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1975, side 68-69.

Litteratur

Der henvises til tekstafsnittet i ovennævnte arkivregistratur.

Det Vestindiske Gendarmerikorps 1906-1917

Det Vestindiske Gendarmerikorps, som afløste hærstyrken i 1907, omfattede 120 menige og 10 officerer. Man havde et detachement på Sankt Thomas og tre på Sankt Croix i Christiansted, Frederiksted og Kingshill. Hovedopgaverne for korpset var at holde ro og orden i by og på land, altså politimæssige opgaver.

I arkivet efter Koloniernes Centralbestyrelse findes en gruppe sager vedkommende Gendarmerikorpset 1904-1924 (12 pakker, nummer 735-746). Også dette materiale er hovedsagelig personelsager, dog suppleret for eksempel materiale om gendarmeriloven af 1906 med videre. Som nævnt findes også i de vestindiske lokalarkiver et arkiv fra Det Vestindiske Gendarmerikorps (proveniens nummer 8).

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1975, side 69.

Litteratur

Der henvises til tekstafsnittet i ovennævnte arkivregistratur samt til oversigten over korpsets indretning og opgaver i M. E. Andersen, Erindringer fra min Tjeneste i det forhenværende dansk-vestindiske Gendarmerikorps fra 1913-1917, i Grænseværnet 17, 1937, hæfte 18 og 19.

Søetaten

Søetaten var samlebetegnelsen for alle myndigheder, som havde med orlogsflåden og dennes forvaltning at gøre. Søetatens arkiv er uhyre omfattende. Men desværre er kun visse dele deraf detailregistreret.

Vestindien

Selv om togterne til Dansk Vestindien i perioder tegnede sig for en meget væsentlig del af Søetatens samlede aktiviteter, er der ingen særlige rækker af vestindiske sager i de sømilitære arkiver. Sagerne må altså søges i de generelle rækker af kongelige ordrer, forestillinger, kopibøger, indkomne skrivelser, regnskaber, skibsarkivalier og så videre.

Et par eksempler på kildetyper, hvori der findes en hel del af det vestindiske materiale, skal dig fremhæves.

Om selve sejladserne til Caraibien og forholdene ombord på skibene er der righoldig information at finde i de mange skibsjournaler, justitsprotokoller, lægeprotokoller og så videre, som er ført på skibene, og som er næsten fuldstændig bevaret fra omkring 1700. Disse findes i en særskilt gruppe, henlagt i kronologisk orden, for eksempel for fregatten Jyllands fem togter til Dansk Vestindien i vintrene 1871-1872, 1874-1875, 1876-1877, 1880-1881 og 1886-1887 (skibsjournaler nummer henholdsvis 1486, 1522A, 1556, 1611 og 1777). Gruppen fortsætter til 1917 og videre derefter.

Skibschefernes ofte omfattende og detaljerede rapporter hjem til flådeledelsen, for eksempel fra Dansk Vestindien eller fremmede havne i Vestindien, findes henlagt i kronologisk orden blandt Admiralitetets øvrige indkomne korrespondance 1662-1848 (580 pakker, nummer Adm. 569-1148). Hertil knytter sig referatprotokoller 1784-1848 (91 bind, nummer Adm. 406-496), som er journaler over de indkomne sager, og alfabetiske registre over brevskriverne af de indkomne sager 1673-1848 (73 bind, nummer Adm. 497-568b).

For perioden efter 1848 skal man finde sådant materiale i Søværnets omfattende arkiv, som er en del af Forsvarets Arkiver i Rigsarkivet. Heri findes imidlertid ingen særskilte vestindiske rækker, og relevant materiale må derfor fremfindes i de generelle rækker af korrespondance med videre hos de pågældende myndigheder - som for eksempel Flådens Overkommando 1914-1918 (proveniens nummer 0301-004) og Søkortarkivet, etableret 1784, (proveniens nummer 0370-007).

Hvad angår retshåndhævelse, var orlogsflådens folk underkastet militære regler, og sager må findes i Søetatens arkiver. Først og fremmest i arkiverne efter Underadmiralitetsretten 1659-1778 (fra 1771 til 1829 videreført i Hof-, Stads- og Politiretten), Overadmiralitetsretten 1692-1834 og Den Kombinerede Ret 1747-1903, foruden i samlingen af generalkrigsretssager 1757-1845 og kommissionsdomssager 1690ff. I øvrigt må henvises til Generalauditørens store arkiv 1652-(1917) vedrørende den militære jurisdiktion i det hele taget.

Blandt Søetatens embeds- og kommissionsarkiver findes for eksempel kaptajn Peter Schiønnings embedsarkiv, som består i et bind indeholdende hans indberetning fra 1781 til Admiralitetet angående hans togt som chef for fregatten Bornholm til Vestindien. Rejsen endte i katastrofe, idet engelske kapere i 1780 nedkæmpede den danske fregat og tog hele dens konvoj på ti handelsskibe, der sejlede under det neutrale danske flag. Da sagen blev betragtet med megen alvor i Danmark, og Schiønning blev stillet for en krigsret, er der materiale at finde derom først og fremmest i Admiralitetets arkiv, herunder i dettes generalkrigsretssager. Blandt Søetatens øvrige embeds- og kommissionsarkiver må også nævnes, at der i Generalauditørens arkiv findes en pakke med dokumenterne angående sagen mod løjtnant Hedemann i Vestindien, som i 1841 skød nogle negre på engelsk territorium. Desuden findes papirer fra Overadmiralitetsretten i Forsvarets Arkiver (proveniens nummer 0110-258).

Søgemidler

Over en del af Søetatens ældre arkiv findes en detaljeret registratur, nemlig Aage Rasch, Søetaten I: Marinearkivet indtil 1655, Kancelliekspeditioner 1659-1848, Admiralitetet 1659-1848, København 1981. I øvrigt må henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:2, København 1983, side 621-647. For tiden efter 1848 findes kun utrykte hjælpemidler og kun på Rigsarkivets læsesal.

Litteratur

Foruden den generelle litteratur om Søetaten kan peges på Paul Ipsen, Kortfattet Oversigt over Søværnets Overledelsesorganisation gennem Tiderne, i Tidsskrift for Søvæsen, bind 102, 1950, side 89-121 og 137-168.

Forsvarets Arkivers særlige sager

I Forsvarets Arkiver i Rigsarkivet findes en række specialsamlinger, kaldet Særlige Sager, af meget forskellig art.

Som eksempel skal her blot nævnes Reglementssamlingen (proveniens nummer 1045-001), i hvis pakke nummer 178 findes reglement for Den Vestindiske Hærstyrkes beklædning og bevæbning 1855, bestemmelser for samme hærstyrke 1873-1906 og bestemmelser for Det Vestindiske Gendarmerikorps 1906-1917. Alle reglementerne er trykte i samtiden. I pakke nummer 35 findes et ceremonireglement for militæret på de dansk-vestindiske øer 1820.

Blandt Forsvarets Arkivers Særlige Sager findes i gruppen af personalia, som er diverse personalhistoriske samlinger, eksempelvis en pakke vedrørende Den Vestindiske Hærstyrke, blandt andet indeholdende mandskabslister og korrespondance 1805-1853 (proveniens nummer 1004-082, pakke nummer 21).

Endelig skal omtales Forsvarets Arkivers Billedarkiv. I denne samling er der særlig grund til at gøre opmærksom på gruppe 39 vedrørende Den Vestindiske Hærstyrke. Gruppen består af 2 pakker, dels med billeder fra Valkyriens togt til Vestindien 1915-1917 dels med kaptajn Th. C. Zeilaus billeder og erindringer fra hans tid i gendarmeriet 1913-1917 (pakke nummer 39A-B). Fra Zeilau findes tillige et privatarkiv i Rigsarkivets generelle samling af sådanne (proveniens nummer 6598, 9 pakker), og også heri er materiale om hans og hans families tid i Dansk Vestindien. Se i øvrigt Private personer.

Sammen med billedsamlingen findes Forsvarets Arkivers Portrætsamling (proveniens nummer 1070-001). Denne indeholder en mængde enkeltportrætter, ordnet efter navn, samt gruppebilleder. Som eksempel herpå kan nævnes, at der under litra S findes portrætter af følgende officerer med tilknytning til Dansk Vestindien: Heinrich Ludvig Ernst Schimmelmann (1743-1793), Casimir Wilhelm von Scholten (1752-1810) og Wilhelm Charles Waldemar von Scholten (1794-1838).

Se også Forsvarets Arkivers seglsamling og kort- og tegningssamlingen.

Søgemidler

Samlingerne af særlige sager er kort beskrevet i Vagn Aage Petersen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind III:1, København 1984, side 231-246.

Litteratur

Der henvises til ovennævnte værk af Vagn Aage Petersen.

 

 

   Rigsarkivet