Udenrigsvæsen

Ved enevældens indførelse i 1660 fastslog man kongens personlige kontrol med udenrigspolitikken, og fra 1670 blev den overordnede udenrigsstyrelse lagt hos kongens råd (Gehejmekonseillet), medens Danske Kancelli og Tyske Kancelli fungerede som ekspeditionskontorer. Fra 1676 til 1770 stod Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling imidlertid for alle sager vedrørende det politiske forhold til udlandet. Derimod stod Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling for en stor del af korrespondancen med udlandet vedrørende enkeltpersoners privatanliggender.

I december 1770 oprettedes Departementet for Udenlandske Anliggender, som da overtog både sagsområderne vedrørende det politiske forhold til udlandet og vedrørende enkeltpersoners privatanliggender i udlandet. De danske diplomatiske repræsentationers hjemsendte arkiver indgår i Departementets arkiv.

Fra ministerialreformen i 1848 overgik hele Departementet for Udenlandske Anliggenders sagsområde til det da oprettede og stadig eksisterende Udenrigsministerium. Foruden sager vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik hørte udenrigshandel og udenrigsøkonomi, konsulatsvæsen, danske i udlandet med videre til ministeriets sagsområde. I to særlige samlinger er henlagt depecher hjemsendt fra danske repræsentationer i udlandet og Danmarks traktater med fremmede stater.

Centraladministrationens korrespondancepartnere i Dansk Vestindien med hensyn til udenrigsvæsen var praktisk talt udelukkende øernes overordnede myndigheder, nemlig Den vestindiske Regering 1755-1848, Guvernementet på Sankt Croix 1849-1917 og Guvernementet på Sankt Thomas og Sankt Jan 1849-1917. Før 1755 var der i enkelte tilfælde tale om, at man fra København korresponderede med Vestindisk-guineisk Kompagnis embedsmænd på øerne.

Traktater

Traktatsamlingen omfatter traktater med forskelligt tilhørende bilagsmateriale fra 1454 og fremefter. De er henlagt efter lande indenfor fire kronologisk hovedgrupper. Traktatsamlingen indtager en særstilling, idet den omfatter materiale både fra Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling, Departementet for Udenlandske Anliggender og Udenrigsministeriet. Samlingen ligger som en særlig afdeling E i Kongehusets og rigets arkiv. Som eksempler på traktater med særlig tilknytning til Vestindien kan nævnes: traktat af 15. juni 1733 med Frankrig om køb af Sankt Croix, traktat af 24. oktober 1867 med De forenede Stater om salg af Sankt Thomas og Sankt Jan (ikke ratificeret), traktat af 24. januar 1902 om salg af Dansk Vestindien til De forenede Stater (ikke retificeret), traktat af 4. august 1916 vedrørende samme sag - samt en lang række internationale konventioner vedrørende samhandel, post, telegraf og så videre.

Stort set alle Danmarks politiske traktater og handelstraktater med fremmede magter findes udgivet på tryk. Udgaverne omfatter L. Laursen m. fl., udg., Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker, bind 1-11, København 1905-1949, som er forsynet med meget fyldige kommentarer, men som trods titlen kun omfatter tiden indtil 1700. Traktatudgaven fortsættes med den langt mere summariske Danske Tractater 1751-1800, København 1882, og videre med Danske Tractater efter 1800, bind 1-3, København 1874-1885, som gengiver traktaterne fra 1800 til 1879. For perioden fra 1880 til 1920 findes bind 4-7 under titlen Danmarks Traktater og Aftaler med fremmede Magter efter 1814, København 1918-1951.

Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling 1676-1770

Arkivet består af to hoveddele: den almindelige del og den specielle del. Den almindelige del består hovedsagelig af kopibøger over udgåede skrivelser ordnet kronologisk, medens den specielle del omfatter hovedparten af de indkomne skrivelser med videre ordnet geografisk.

Vestindien

Meget af det relevante materiale for den udenrigspolitiske beslutningsproces i perioden før 1770 findes i Gehejmekonseillets arkiv. Men i den generelle del af Tyske Kancellis Udenrigske Afdelings arkiv finder man blandt de sagligt henlagte sager, benævnt Realia, en pakke med diverse dokumenter vedrørende Dansk Vestindien 1688-1769 (pakke nummer 30). Under de enkelte lande i arkivets såkaldt specielle del finder man også materiale vedrørende Vestindien. Således findes under Brandenburg-Preussen en pakke nr. 30 med "Akter angående striden mellem Danmark og Brandenburg om det Brandenburgske Afrikanske Kompagnis interesser på Sankt Thomas 1686-1692". Og under Spanien i pakke 3 ligger diverse papirer vedrørende Crabben Eyland, Puerto Rico med videre 1763-1766. Desuden vil der i relationerne fra danske gesandter i udlandet og blandt akter og dokumenter vedrørende det politiske forhold til det pågældende land i en del tilfælde findes materiale af relevans for Vestindien. Dette er for eksempel tilfældet under Frankrig i forbindelse med Danmarks køb af Sankt Croix i 1733. Dette køb har naturligvis også givet sig udslag i afslutningen af en højtidelig traktat mellem de to lande, den findes som nævnt i Traktatsamlingen.

Søgemidler

De vigtigste publicerede søgemidler til arkivalierne er Arthur G. Hassø & Erik Kroman, Danish Department of Foreign Affairs until 1770, Vejledende Arkivregistraturer, bind 16, København 1973; dette er en engelsksproget og let forkortet udgave af en noget mere detaljeret dansksproget registratur af Arthur G. Hassø & Erik Kromann, Tyske Kancelli II. Gehejmekonseillet 1670-1770, Danske Kancellis Udenrigske Afdeling til 1676(1698) og Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling til 1770, Vejledende Arkivregistraturer, bind 11, København 1962. Desuden findes Tyske Kancelli Udenrigske Afdeling -1770, Departementet for Udenrigske Anliggender 1770-1848 og Udenrigsministeriet 1848-ca. 1909, Filmfortegnelse nr. 1, udg. af Rigsarkivet, København 1975. Denne sidste er ikke en fuldstændig registratur, men en oversigt over de ganske store dele af udenrigstjenestens arkivalier, som er filmet. I øvrigt henvises til den generelle oversigt i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 301-309.

Litteratur

Der kan henvises til indledningen om kancelliets forretningsgang og dets arkivs registrering og benyttelse side 1-21 i ovennævnte dansksprogede vejledende arkivregistratur. En grundig fremstilling af forholdene i kancelliets sidste periode findes i Klaus Kjølsen, Det diplomatiske fag. Den danske Udenrigstjenestes Forvaltning 1700-1770, Odense 1991.

Departementet for Udenlandske Anliggender 1770-1848

Efter den administrative omlægning i 1770 førte man den daglige administration stort set uændret videre. Arkiveringsrutinerne resulterede i en tredeling af arkivet, som består af en almindelig del, en sagligt henlagt del og en topografisk henlagt del. Den almindelige del består hovedsagelig af kopibøger over udgåede skrivelser fra Departementet i København.

Vestindien

Den sagligt ordnede del af arkivet vedrører blandt andet enkeltpersoners forhold i udlandet, eksempelvis arvesager, handel og retsforhold, alt sammen henlagt i alfabetisk orden. Under bogstav V findes således emnerne våbenskjolde, vagabonder, vagtskibe, veje, Vestindien og diverse. Saggruppen vedrørende Vestindien omfatter 20 pakker (pakke nr. 1317-1336), hvoraf en stor del udgøres af rapporter fra den vestindiske regering 1778-1843. Men også i andre saggrupper, som for eksempel Ecclesiastica (pakke nr. 742-747), Konsuler (pakke nr. 974-976) og Slavehandelens ophævelse (pakke nr. 1208-1213), findes materiale om vestindiske forhold.

De topografisk ordnede sager udgør godt halvdelen af arkivet. Disse sager handler mest om staternes indbyrdes forhold. Således er der relevant materiale at finde for eksempel under USA (pakke nr. 2910-2935), men også for eksempel under England i forbindelse med dette lands besættelse af Dansk Vestindien 1801 og 1807 og tilbagegivelsen af øerne efter besættelserne (pakke nr. 1918 og nr. 1930-1931).

Søgemidler

De vigtigste publicerede søgemidler til arkivalierne er Steen M. Ousager & Hans Schultz Hansen, The Department of Foreign Affairs 1770-1848, Vejledende Arkivregistraturer, bind 24, København 1997, og den ovennævnte Tyske Kancelli Udenrigske Afdeling -1770, Departementet for Udenrigske Anliggender 1770-1848 og Udenrigsministeriet 1848-ca. 1909, Filmfortegnelse nr. 1, udg. af Rigsarkivet, København 1975. I øvrigt henvises til den generelle oversigt i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 309-315.

Litteratur

Departementets historie findes beskrevet i standardværket Klaus Kjølsen & Viggo Sjøqvist, Den danske udenrigstjeneste 1770-1970, bind 1, København 1870, side 1-312, se også den meget forkortede udgave i Klaus Kjølsen & Birthe Andersen, The Foreign Service of Denmark 1770-1970, København 1970. Der henvises desuden til indledningen side 1-19 i ovennævnte vejledende arkivregistratur samt til Klaus Kjølsen, Udenrigsministeriets arkiv 1770-1905, i Afhandlinger om arkiver, København 1964, side 107-118.

Danmarks traktater med udlandet findes udgivet som nævnt under Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling.

Udenrigsministeriet 1848-(1917)

Fra 1848 videreførtes Departementet for udenlandske Anliggenders sager af Udenrigsministeriet. Dettes arkiv er opdelt i tre kronologisk adskilte afsnit: 1848-1856, 1856-1909 og 1909-1945. I modsætning til perioden før 1848 indgår de udsendte danske repræsentationers arkiver ikke i Udenrigsministeriets arkiv, men udgør en selvstændig række. I Udenrigsministeriets arkiv er sagerne alt overvejende henlagt efter deres emne - en videreførelse af traditionen fra Departementet for udenlandske Anliggender. Efter indførelse af en journal i Udenrigsministeriet i 1856 blev knap halvdelen af sagerne henlagt efter journalnummer, men fra 1909 er alle sager henlagt efter en emneordnet arkivplan.

Arkivet 1848-1856 er en helt igennem uændret fortsættelse af forgængerinstitutionen Departementet for udenlandske Anliggenders arkiv.

Vestindien

Af de emneordnede sager udgør gruppen De vestindiske Øer kun en pakke, som blandt andet vedrører urolighederne omkring emancipationen i sommeren 1848 og om den uheldige episode med beskydningen i Sankt Thomas' havn af det amerikanske dampskib Benjamin Franklin 1854. Derimod omfatter eksempelvis gruppen vedrørende slavehandelens undertrykkelse 3 pakker, hovedsagelig indeholdende visitationsmandater for forskellige nationers skibe. Blandt de særlige handels- og konsulatssager 1848-1866 findes en pakke vedrørende fremmede konsuler i Dansk Vestindien, hovedsagelig på Sankt Thomas.

Udenrigsministeriets arkiv 1856-1909 blev delt mellem sager henlagt efter journalnummer (nemlig A-journalen 1856-1888, B-journalen 1888-1907 og C-journalen 1907-1909) eller som gruppeordnede samlesager. I journalerne er hovedindgangen under rubrikken "Vestindien". Som gruppeordnede sager ligger især større og vigtigere politiske, økonomiske og administrative sager, for eksempel vedrørende konsulater. Samlesagerne er henlagt i alfabetisk rækkefølge efter deres emne.

Samlesagerne i gruppen Vestindien 1865-1909 omfatter 5 pakker (pakke nr. 771-775), hvoraf en pæn del vedrører forhandlingerne om øernes salg til Amerikas Forenede Stater i anden halvdel af 1860'erne samt en hel del avisudklip og tryksager. Desuden findes for eksempel 2 pakker under litra B vedrørende Butterfield-sagen 1856-1890. Denne drejer sig om to amerikanske skibe, ejet af firmaet Carlos Butterfield & Co. - damperen Benjamin Franklin og barkskibet Catharina Augusta - som i 1854-1855 blev tilbageholdt af de danske myndigheder i Charlotte Amalie, da ladningerne bestod af forskelligt krigsmateriel. Damperen blev som omtalt endda beskudt, da den søgte at undslippe. Ved en international voldgift i 1890 blev ejernes store erstatningskrav pure afvist.

Fra 1909 afskaffede man journaliseringen i Udenrigsministeriet, og alle sager henlagdes efter en ny arkivplan. Denne omfattede omkring et hundrede emnegrupper som for eksempel: 5 Udenrigspolitik, 8 Færøerne, Grønland og Vestindien, 26 Arve- og skiftesager, 72 Told og så videre.

Gruppe 8 er underinddelt som følger: 8.M Danmarks politiske og statsretslige forhold til De vestindiske Øer, 8.N Administration og embedsmænd, 8.O Lovgivning, 8.P Kommercielle og økonomiske forhold. Hver af disse grupper er igen underinddelt i enkeltsager, for eksempel 8.M.18 Spørgsmål om rettigheder og 8.N.14 Forespørgsler om administration og lovgivning. Grupperne vedrørende Dansk Vestindien omfatter 17 pakker (pakke nr. H 8-21 - H 8-37). Hovedparten af dette materiale angår salget af øerne til Amerikas Forenede Stater 1916-1917: det forberedende arbejde, gennemførelsen af overgangen og afviklingen af det danske engagement i løbet af 1920'erne.

I 1848 overførtes konsulatssagerne fra Kommercekollegiet til Udenrigsministeriets særlige Departement for Handels- og Konsulatssager. Dette eksisterede indtil 1866, hvorefter sagsområdet indgik i ministeriets almindelige sager. Mest relevant blandt konsulatssagerne er de mange omfattende skibslister 1849-1903, der ligger ordnet alfabetisk efter de forskellige havne. Relevante er også enkelte af de samlede sager til konsulatsjournalen 1762-1866, hvortil der findes en mangfoldiggjort registratur. Som eksempel skal blot nævnes sag nr. 253 angående det til Bordeaux fra Sankt Thomas indkomne skib Les deux Henri og om mandskabets fordringer på samme samt skibets salg til en spansk undersåt 1831-1834.

Depecher

I den særlige samling af depecher fra ambassaderne hjem til ministeriet i København fylder dem fra Washington DC 1848-1920 i alt 17 pakker/bind. Materialet ligger i kronologisk orden. Depecherne er politiske indberetninger. Disse er nummereret med løbenummer indenfor hvert år. I et vist omfang er de bilagt avisudklip og officielle tryksager med videre, og i visse tilfælde er der efter modtagelsen i Udenrigsministeriet noteret henvisning til et journalnummer i ministeriets arkiv.

Repræsentationer i udlandet

Som et ikke uvæsentligt tillæg kan nævnes, at der blandt arkiverne efter de danske repræsentationer i udlandet findes materiale af relevans for De vestindiske Øer. Disse arkiver er ordnet efter en arkivplan nogenlunde som den for Udenrigsministeriet beskrevne, dog uden en særlig gruppe vedrørende Dansk Vestindien. I stedet må man søge i de relevante emnegrupper som eksempelvis 5 Udenrigspolitik og 64 Handelspolitik og handelsaftaler.

Det store arkiv fra ambassaden i Washington DC går kun tilbage til 1863, idet det ældre gesandtskabsarkiv gik tabt ved en brand. Derimod findes (i aflevering 1918) en del materiale, navnlig vedrørende salgstraktaterne af 1867 og 1902.

Efter 1917

Ved øsalget i 1917 blev der oprettet en dansk konsulær repræsentation i Charlotte Amalie på Sankt Thomas, som dækker hele det nuværende US Virgin Islands. Fra dette generalkonsulat er afleveret materiale fra 1917 og frem til 1970'erne, ordnet efter samme arkivplan som ambassadens arkiv. En forholdsvis stor del af generalkonsulatets arkivalier angår enkeltpersoners forhold, for eksempel sager angående dødsboer og bistand til danskere i US Virgin Islands.

Søgemidler

Egentlige søgemidler til Udenrigsministeriets arkivalier er ikke publiceret; dog kan man få et indtryk ved hjælp af Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1975, side 106-107. En generel oversigt over arkivet findes imidlertid i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:1, København 1991, side 79-107 (ministeriet), samt II:2, side 495-511 (repræsentationerne). Side 103-107 findes hovedgrupperne i den aktplan, hvorefter Udnerigsministeriets arkivalier er henlagt, og som i mere detaljeret skikkelse er publiceret som Udenrigsministeriets Arkivsystem, København 1921. En nøje oversigt over en udskilt saggruppe er Udenrigsministeriet (Kommercekollegiet). Samlede sager 1762-1866. Sager til konsulatsjournal, Foreløbige Arkivregistraturer, Serie 1, Nr. 1, København 1963.

Litteratur

Generelle fremstillinger af ministeriets historie findes i form af Klaus Kjølsen, Udenrigstjenesten 1849-1905, i Leon Jespersen m. fl., red., Dansk forvaltningshistorie, bind 1, København 2000, side 553-574, og Klaus Kjølsen & Viggo Sjøqvist, Den danske udenrigstjeneste 1770-1970, bind 1, København 1870, side 172-384, se også den meget forkortede udgave i Klaus Kjølsen & Birthe Andersen, The Foreign Service of Denmark 1770-1970, København 1970. Specielt om ministeriets arkivforhold handler Viggo Sjøqvist, Udenrigsministeriets arkivsystem, i Johan Hvidtfeldt & Harald Jørgensen, red., Afhandlinger tilegnede arkivmanden og historikeren rigsarkivar, dr. phil. Axel Linvald, København 1956, side 318-326, og Klaus Kjølsen, Udenrigsministeriets arkiv 1770-1905, i Afhandlinger om arkiver, København 1964, side 107-118.

Danmarks traktater med udlandet findes udgivet som nævnt under Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling.

 

 

   Rigsarkivet