Finansvæsen

Når Danmark i det hele taget ønskede en koloni i Caraibien, var årsagen først og fremmest økonomisk. I starten var det håbet om en givtig kolonihandel, der drev den danske konge og regering; fra midten af 1700-tallet og hundrede år frem blomstrede sukkerdyrkning, handel og søfart; men fra midten af 1800-tallet formindskedes det økonomiske overskud og forvandledes efterhånden til et konstant underskud på statsregnskabet. Økonomiske argumenter blev i Danmark de væsentligste for at sælge øerne til USA.

For de danske myndigheder i København var det af mange grunde vigtigt at holde styr på og at dokumentere de finansielle og økonomiske forhold og transaktioner vedrørende Dansk Vestindien. Man opretholdt derfor en omfattende korrespondance mellem centraladministrationen i København og lokale myndigheder i den fjerne koloni. En stadig strøm af direktiver, udnævnelsesbreve og så videre gik den ene vej, medens der den anden vej kom masser af rapporter, regnskaber, statistikker og så videre. Fordi der var mange penge involveret, skabte finansadministrationen særlig omfangsrige arkiver, og store dele heraf er bevaret til i dag.

I mange af institutionernes arkiver er der et vist vestindisk islæt, medens andre institutioner var specifikt vestindiske og altså næsten udelukkende behandlede sager vedrørende Dansk Vestindien. I det følgende vil der navnlig blive fokuseret på denne sidste type af institutioner, men de mere generelle vil også blive omtalt. Vi begynder med enevældens institutioner fra før 1848 og behandler derefter den frie forfatnings myndigheder fra efter 1848.

Rentekammeret 1660-1848

Rentekammeret var en gammel vigtig institution, som indtil 1679 hed Skatkammeret. Rentekammeret var oprindelig et fiskalt organ, som varetog statens ind- og udbetalinger samt foretog revision af embeders og embedsmænds regnskaber. Efterhånden udviklede Rentekammeret sig til det centrale organ for administrationen af store dele af de materielle anliggender og den egentlige erhvervspolitik. Således tog man sig af landbrugsspørgsmål, bygningsvæsen, vejvæsen, veterinærsager, skov- og jagtvæsen samt det fremvoksende statistiske område.

I perioden fra 1754 til 1760 eksisterede et særligt vestindisk-guineisk kontor i Rentekammeret. Dette tog sig efter statens overtagelse af Dansk Vestindien af koloniens centrale styre. Kontorets akter har i registraturen fået tildelt gruppenummer 2249 og omfatter 71 arkivenheder. I 1760 henlagdes dette kontor under det nyoprettede Generaltoldkammeret.

Rentekammeret var indtil 1841 delt i en dansk, en norsk og en tysk afdeling. Vestindiske sager hørte under Danske Afdeling. I en kort periode fra maj 1771 til januar 1773 var Rentekammeret formelt ophævet og dets sager overført til det nyoprettede Finanskollegiets Tredie Bureau, men det praktiske arbejde i kontorerne fortsatte nogenlunde uændret, og arkivalierne fra dette intermezzo indgår i Rentekammerets arkiv. Fra 1841 opdeltes Rentekammeret i tre sektioner, der var emnemæssigt bestemte, i stedet for den hidtidige geografisk opdelte struktur.

Det store Rentekammer afgav gennem tiden visse sagsområder til nyoprettede institutioner. Eksempelvis i 1735 til Kommercekollegiet (se Erhvervsvæsen), i 1760 til Generaltoldkammeret (se nedenfor) og i 1762 til Overskattedirektionen (se nedenfor).

Da ministerialstyret blev indført i 1848, blev Rentekammeret nedlagt. Det vestindiske sager blev derefter overtaget af Koloniernes Centralbestyrelse under Finansministeriet.

Rentekammerets arkiv 1660-1848 er opdelt i en hoveddel med sager under kontorordningen, en mindre del med tematisk henlagte sager udenfor kontorordningen og en lille del med sager vedrørende forskellige kommissioner. I alt omfatter Danske Afdelings arkiv godt 21.000 arkivenheder eller rundt regnet to hyldekilometer.

Den store samling af reviderede regnskaber, indsendt fra nær og fjern til revision i Rentekammeret, er udskilt i en selvstændig arkivgruppe (se Regnskabs- og revisionsvæsen).

Vestindien

Bortset fra de nævnte akter fra Rentekammerets vestindisk-guineiske kontor 1754-1760 må sager vedrørende Vestindien for det meste søges i Rentekammerets almindelige og ofte temmelig omfattende rækker af arkivalier. Søgningen lettes dog noget som følge af den kendsgerning, at man i Rentekammeret omkring 1740 begyndte at journalisere de indkommende skrivelser, og at der i øvrigt findes alfabetiske registre til mange af sagsrækkerne og protokollerne.

Blandt de generelle rækker er der grund til at gøre opmærksom på den store alfabetisk ordnede samling af embedsansøgninger 1660-1848 (34 pakker, nummer 13.12-13.45) og den ligeledes alfabetisk ordnede samling af andre dokumenter vedrørende privatpersoner 1679-1848 (33 pakker, nummer 2214.56-2214.88). Et mere afgrænset, men principielt interessant stof er belyst i Rentekammerets kopier af instrukser for udsendte embedsmænd, medlemmer af den vestindiske regering med flere andre. For eksempel findes et komplet sæt instrukser fra 1755, udarbejdet i forbindelse med statens overtagelse fra kompagniet af administrationen af øerne (nummer 2212.143 og 2212.146).

Af særskilte vestindiske rækker fra de kontorordnede sager kan nævnes vestindisk kopibog 1771-1772 (1 bind, nummer 2323.2) samt vestindisk journal 1771-1773 (3 bind, nummer 2323.3-2323.5) med tilhørende sager 1771-1773 (5 pakker, nummer 2323.6-2323.10), desuden kopibog over Færøernes, Grønlands og Vestindiens renteskriverkontor 1771-1772 (1 bind, nummer 234.5) og samme kontors kopibog til anmeldelser, beregninger og promemorier 1771-1772 (1 bind, nummer 234.6).

Fra de sagligt henlagte sager er der i gruppen vedrørende statistik grund til at gøre opmærksom på tre bind med statistisk oversigt over Sankt Croix 1816-1829, udarbejdet af kongelig bogholder, kaptajn C. G. Erichsen (nummer 322.22), og statistisk oversigt over Sankt Thomas og Sankt Jan 1815-1835, udarbejdet af kongelig bogholder David Hoskiær, med fortsættelse af 1841 (nummer 322.23-322.24).

Desuden findes en pakke, som blandt andet indeholder følgeskrivelser og oversigtstabeller vedrørende folketællingerne i Dansk Vestindien i 1841 og 1846 (nummer 352.77). Selve de mange folketællingsskemaer før 1848 hører egentlig til Rentekammerets arkiv, men folketællingerne - både før og efter 1848 - er fysisk opstillet for sig og behandles traditionelt som en særlig række (se Statistik).

Søgemidler

Rentekammerets Danske Afdeling er detaljeret beskrevet og registreret i Jens Holmgaard, Rentekammeret I: Danske og norske afdelinger 1660-1848, Vejledende Arkivregistraturer, bind 12, København 1964, side 1-258. Denne registratur erstatter delvis den nu forældede registratur over hele Rentekammerets arkiv i J. Bloch, Rentekammeret, Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet 1660-1848, Vejledende Arkivregistraturer, bind 2, København 1892, side 1-246. I øvrigt henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 317-385.

Litteratur

Grundlæggende er Johan Grundtvig, udg., Bidrag til Rentekammerets Historie 1660-1773, i Meddelelser fra Rentekammerarchivet 1873-1876, København 1876, side 1-144, og vedrørende perioden 1773-1816, i Meddelelser fra Rentekammerarchivet 1877, København 1878, side 1-129, og vedrørende perioden 1816-1848, i Meddelelser fra Rentekammerarchivet 1878, København 1879, side 1-106, hvilke tre titler blandt andet gengiver en række instruktioner med videre vedrørende Rentekammeret og dets sagområder. Desuden kan peges på August Wiemann Eriksen & Karen Hjorth, Rentekammerjournalen. Et 250-års jubilæum, i Arkiv, bind 13, 1990, side 49-71, og Jens Holmgaard, Arkivkommissionen af 1790. Et bidrag til rentekammerarkivets og proveniensprincippets historie, i Afhandlinger om arkiver. Ved Rigsarkivets 75-års jubilæum 1964, København 1964, side 139-155. En særlig gruppe arkivalier beskrives i Birgit Bjerre Jensen, Rentekammerets originale embedsansøgninger 1660-1848. En ødelagt gruppe arkivalier, i Arkiv, bind 8, 1981, side 167-179.

Generaltoldkammeret 1760-1848

Institutionen oprettedes i 1760 under betegnelsen Vestindisk-guineisk Rente- samt Generaltoldkammer. Dets sekretariat tog sig af generelle sager som toldforordninger, embedsbesættelser og toldvæsenets bygninger. Desuden administrerede en række specialkontorer told- og konsumtionssagerne samt sager vedrørende havne og fyr. Endelig producerede Generaltoldkammeret en hel del statistik angående told, handel, skibsfart, industri og priser med videre. Sidst, men ikke mindst, bestred Generaltoldkammeret den centrale administration af kolonierne i Vestindien og Guinea.

I 1816 blev Generaltoldkammeret lagt sammen med Kommercekollegiet, og den nye institution fik navnet Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, men de enkelte kontorer fortsatte deres arbejde og arkivdannelse som hidtil, også Indiske Kontor med kolonisagerne.

I 1848 ved overgangen til ministerialstyre ophævedes Generaltoldkammeret, og dets vigtigste sagsområde blev overtaget af Generaltolddirektoratet (se nedenfor).

Vestindien

Generaltoldkammerets vestindiske sager blev stort set holdt for sig. De pågældende arkivalier er detaljeret registreret i søgemidlerne.

Af trykte detaljerede søgemidler eksisterer kun J. Bloch, Rentekammeret, Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet 1660-1848, Vejledende Arkivregistraturer, bind 2, København 1892. Denne registratur er imidlertid kun delvist gældende i dag som følge af senere tilkomne efterafleveringer af arkivalier og foretagne omordninger i arkivet. Den del af arkivet, som omfatter kommercesagerne, findes detaljeret registreret i Frank Allan Rasmussen, Teknologi. Centraladministrationens behandling af teknologisager 1816-1996, Administrationshistoriske Studier 14, København 1998, side 173-233. Der må i øvrigt henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 407-436.

Litteratur

Der kan henvises til F. Jørgensen, Af det dansk-norske Toldvæsens Historie i det 18. Aarhundrede, Rønne 1905; Aage Rasch, Den kgl. Kanalkommissions arkiv 1774ff, i Arkiv, bind 3, 1969, side 118-126; og Wilhelm von Rosen, Købstædernes havnekommissioner 1798-1868, i Arkiv, bind 6, 1977, side 168-189.

Overskattedirektionen 1762-1782

Som den første af en række af enevældens finansinstitutioner, der havde med administrationen af statens udgifter at gøre, skal her nævnes Overskattedirektionen.

Ved sin oprettelse havde denne til opgave at opkræve og forvalte den netop udskrevne ekstraskat, med hvis provenu Overskattedirektionen skulle forrente og nedbringe den inden- og udenlandske statsgæld. Blandt andre opgaver, som direktionen efterhånden fik, var i 1774 overtagelsen af Det Almindelige Handelskompagni og dermed handelen på Island, Grønland og Nordnorge samt til dels på Dansk Vestindien. Overskattedirektionens toneangivende medlem var den fra Hamborg indvandrede bankier Heinrich Carl Schimmelmann.

Fra 1778 bar direktionen navnet Statsbalance- og Overskattedirektionen. Ved en reform af finansforvaltningen i 1782 ophævedes direktionen.

Vestindien

Overskattedirektionens arkiv omfatter 330 arkivenheder. I en del af de generelle rækker som for eksempel den del af de indkomne skrivelser i korrespondancesager litra C, der er henlagt alfabetisk efter afsender, findes en del materiale af relevans for Vestindien. Dette gælder også de topografisk henlagte B-korrespondancesager, eksempelvis pakke nummer 130-132 angående guvernør og regering i Dansk Vestindien 1767-1781, pakke nummer 133 angående Det Sekrete Råd på Sankt Croix 1772-1773 og pakke nummer 134-136 angående Rådet på Sankt Thomas 1771-1781.

Blandt Overskattedirektionens regnskabssager findes en pakke indeholdende dokumenter og regnskaber vedrørende den vestindiske aktive gælds likvidation 1766-1780 (nummer 285), som blandt andet indeholder instruktion om inddrivelse af den kongelige gæld på Sankt Croix i 1766 samt diverse pakhusregnskaber 1775-1780.

I Overskattedirektionens arkivs diversegruppe findes 14 pakker med materiale vedrørende handel og skibsfart med videre på Dansk Vestindien. Der er dels tale om havariopgørelser, auktionsprotokoller, fakturaer og lignende vedrørende varer til og fra Vestindien 1765-1782 (pakke nummer 313 og 316-324), dels om breve fra generalguvernør Peder Clausen og andre i Vestindien 1766-1771 (pakke nummer 325-328).

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Enevældens Finansarkiver, Vejledende Arkivregistraturer, bind 23, København 1996, side 28-37. Desuden henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 471-473.

Litteratur

Om finansarkiverne generelt kan der for perioden 1661-1699 henvises til Carl S. Christiansen, Bidrag til den danske Statshusholdnings Historie under de to første Enevoldskonger, bind 1-2, København 1922; for den følgende periode til J. Boisen Schmidt, Studier over statshusholdningen i kong Frederik IV's tid 1699-1730, København 1967; og for perioden 1784-1793 til Hans Christian Johansen, Dansk økonomisk politik i årene efter 1784, bind 1-2, Århus 1968 og 1980. En specialstudie er Harald Jørgensen, Finansforvaltningens Omdannelse i 1816. Bidrag til Centraladministrationens Historie under Frederik VI, i Historisk Tidsskrift, 10. række bind 1, 1930-1931, side 191-209. Mere arkivorienteret er Morten Westrup, Finansarkiverne 1679-1816, i Arkiv, bind 12, 1989, side 270-292. Endelig kan man finde en række oplysninger i den ovennævnte arkivregistratur fra 1996.

Finanskollegiet 1771-1784 og 1784-1816

Fra sin oprettelse i 1771 var Finanskollegiet øverste myndighed for hele statens finansforvaltning, fra 1774 dog alene for udgiftssagerne samt anliggender vedrørende pengevæsenet med videre. Finanskollegiet sørgede for, at alle de forskellige forvaltningsgrene kunne få udbetalt fra Zahlkassen de penge, de hver især skulle bruge, eksempelvis til lønninger, bygningsvedligeholdelse, kontorhold og så videre. Fra 1784 havde Finanskollegiet derimod kun bemyndigelse til at gøre forestillinger til kongens afgørelse, medens selve finanskasseforretningerne i form af pengeudbetalinger fra da af blev varetaget af Finanskassedirektionen.

Finanskollegiets arkiv fra perioden 1771-1784 fylder 447 arkivenheder, medens arkivet for årene 1784-1816 består af 1195 arkivenheder.

Vestindien

De vestindiske sager må først og fremmest søges i de generelle rækker af kongelige forestillinger, brevkopibøger, journaler, journalsager og så videre. Desuden findes for eksempel fra perioden efter 1784 et par pakker med schimmelmannske papirer vedrørende Det Vestindiske Kompagni, den vestindiske handel og diverse lån desangående 1768-1814 (nummer 1143 og 1145). Ydermere er der grund til at omtale Ernst Schimmelmanns materiale vedrørende den vestindiske gælds likvidation i Holland 1781-1818 (5 arkivenheder, nummer 1073-1077) (se også nedenfor om Den Vestindiske Gælds Likvidations Direktion).

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Enevældens Finansarkiver, Vejledende Arkivregistraturer, bind 23, København 1996, side 89-115. Desuden henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 486-491.

Litteratur

Der henvises til samme litteratur som ovenfor under Overskattedirektionen.

Finanskassedirektionen 1784-1816

Fra Finanskollegiet overtog Finanskassedirektionen ved sin oprettelse i 1784 finanskasseforretningerne og sagerne vedrørende statsgælden. Datidens terminologi var sådan, at man talte om statens aktive gæld, hvor staten var kreditor, og om den passive gæld, hvor staten var debitor. Finanskassedirektionens bevarede arkiv omfatter 1599 arkivenheder.

Vestindien

Vestindiske sager skal søges i de lange generelle rækker, også for så vidt gælder kontoret for de aktive og passive fordringer 1784-1802. Dette sidste år etablerede man et kontor, som alene forvaltede den aktive statsgæld. Derfor findes her separate vestindiske arkivenheder. Det drejer sig om vestindisk brevkopibog 1804-1816 (1 bind, nummer 1489), vestindisk journal 1785-1816 (1 bind, nummer 1491) med indkomne breve til den vestindiske journal 1785-1816 (6 pakker, nummer 1492-1497).

Kontoret overgik ved den store administrationsreform i 1816 til Direktionen for Statsgælden og Den Synkende Fond. Samtidig forenedes Finanskollegiets overordnede finansbestyrelse med Finanskassedirektionens praktiske bestyrelse af finanskasseforretningerne i en ny institution kaldet Finansdeputationen.

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Enevældens Finansarkiver, Vejledende Arkivregistraturer, bind 23, København 1996, side 117-129. Desuden henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 491-494.

Litteratur

Der henvises til samme litteratur som ovenfor under Overskattedirektionen.

Den Vestindiske Gælds Likvidations Direktion 1786-1816

Til at finansiere slaveindkøb og anlæg af sukkerplantager havde mange plantageejere i Dansk Vestindien optaget store lån i Holland i 1760'erne. Da man kun havde kunnet stille forholdsvis ringe sikkerhed, var lånebetingelserne meget belastende. Gælden skulle således være helt afdraget efter tyve år. Den danske stat følte sig foranlediget til at gå ind som mellemmand og overtage gældsforpligtelserne og stå som garant overfor hollænderne, først og fremmest handelshuset Abraham ter Borch. Kreditorerne accepterede at modtage danske statsobligationer, som trådte i stedet for den oprindelige vestindiske gæld.

Arbejdet med gældssaneringen påbegyndtes i 1784 af Overbankdirektionen og Finanskollegiet, blandt hvis arkivalier der findes omtale af sagen.

Snart besluttede man imidlertid at udnævne en særlig direktion til at tage sig af det omfattende og komplicerede sagskompleks vedrørende konverteringen af gælden. I 1786 etableredes derfor Den Vestindiske Gælds Likvidations Direktion. Denne skulle forestå administrationen af alle de nævnte lån, foruden enkelte andre lån, som var ydet plantageejerne af danske offentlige kasser. Til at sørge for opkrævning af renter og afdrag hos plantageejerne oprettedes samme år to selvstændige lokale underkommissioner på de vestindiske øer, nemlig Den Vestindiske Gælds Likvidations Kommission på Sankt Croix og Den Vestindiske Gælds Likvidations Kommission på Sankt Thomas og Sankt Jan (se vestindiske lokalarkiver).

Den Vestindiske Gælds Likvidations Direktion ophævedes ved reformen i 1816, hvorefter sagsområdet blev overtaget af Direktionen for Statsgælden og Den Synkende Fond.

Vestindien

Den Vestindiske Gælds Likvidations Direktions arkiv omfatter 163 arkivenheder og er inddelt i henholdsvis korrespondance, diverse dokumenter og regnskabsmateriale. Korrespondancegruppen omfatter direktionens brevkopibøger, journaler og journalsager samt generalindberetninger og rapporter med videre fra de to kommissioner i Vestindien. Diversegruppen er forholdsvis lille (15 arkivenheder, nummer 45-59) og ifølge sagens natur af temmelig mangeartet indhold. Regnskabsgruppen omfatter blandt andet hovedbøger, kassejournaler og kontokuranter samt en lang række mere specifikke opgørelser og regnskabsbilag. For eksempel er der materiale vedrørende lån til anskaffelse af negre efter 1791 (3 bind, nummer 153-155).

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Enevældens Finansarkiver, Vejledende Arkivregistraturer, bind 23, København 1996, side 153-156. Desuden henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 502-503.

Litteratur

Der henvises til samme litteratur som ovenfor under Overskattedirektionen.

Direktionen for Statsgælden og Den Synkende Fond 1816-1848

I 1816 samledes forvaltningen af alle statens gældsforhold i Direktionen for Statsgælden og Den Synkende Fond. Denne institution skulle bestyre og bogføre alle statens fordringer, såvel aktive som passive. Direktionens bevarede arkiv omfatter 2308 arkivenheder.

Vestindien

Statens vestindiske aktiver bestod dels af fast ejendom dels af temmelig store udestående gældsfordringer hos plantageejerne. Som følge af de nedadgående konjunkturer fra omkring 1820 måtte Statsgældsdirektionen oftere og oftere skride til at overtage plantager for forfalden gæld.

I direktionens almindelige regnskaber over indtægter og udgifter for hovedkassen for statsgælden 1816-1848 (34 arkivenheder, nummer 133-166) findes blandt indtægterne en fast post, som udgøres af overskud af Dansk Vestindien.

Ellers er det mest i aktivkontorets papirer, at man støder på materiale af relevans for Vestindien. For perioden 1816-1821 findes en særskilt kopibog over afsendte skrivelser vedrørende Vestindien (nummer 1245), en journal for vestindiske sager (nummer 1246) og fem pakker med selve de vestindiske sager (nummer 1247-1251). For perioden derefter indgår det tilsvarende materiale i de fælles kopibøger for danske, tyske og vestindiske sager 1822-1830 (55 bind, nummer 176-230), journaler til samtlige sager 1822-1830 (37 bind, nummer 254-290) og fælles journalsager 1822-1830 (91 pakker, nummer 308-398). Tilsvarende findes for perioden 1831-1848 fællesjournaler (54 bind, nummer 501-554) med tilhørende journalsager (188 pakker, nummer 555-742).

En særlig gruppe udgøres af sagerne, i alt 118 arkivenheder, vedrørende de vestindiske aktive fordringer 1816-1848. Dette materiale består for størstedelens vedkommende af forskelle akter angående de to lokale kommissioner i Vestindien, nemlig deres indberetninger og afskrifter af referatprotokollerne for Den Vestindiske Gælds Likvidations Kommission på Sankt Croix 1815-1848 (39 arkivenheder, nummer 1045-1083) og samme slags afskrifter for Den Vestindiske Gælds Likvidations Kommission på Sankt Thomas og Sankt Jan 1815-1848 (4 arkivenheder, nummer 1084-1087). Referatprotokollerne indeholder ekstrakter af indkomne skrivelser med resolutionerne derpå. Desuden findes for eksempel hovedbøger over vestindiske debitorer 1816-1875 (4 bind, nummer 1105-1108); sager angående enkelte plantager som Carlton 1817-1828 (nummer 1116) og Longford med muldyrstutteriet 1828-1840 (nummer 1125); vestindiske plantageregnskaber 1824-1847 (3 pakker, nummer 1128-1130); samt en række enkeltsager som eksempelvis kommandør Munthe Morgenstiernes gældssag vedrørende bestyrelsen af skibsværftet på Protestantkajen i Christiansted 1806-1831 (nummer 1134).

Søgemidler

En detaljeret registratur findes i Enevældens Finansarkiver, Vejledende Arkivregistraturer, bind 23, København 1996, side 186-215. Desuden henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 507-511.

Litteratur

Der kan refereres til Harald Jørgensen, Finansforvaltningens Omdannelse i 1816. Bidrag til Centraladministrationens Historie under Frederik VI, i Historisk Tidsskrift, 10. række bind 1, 1930-1931, side 191-209; til Harald Jørgensen, Kollegiestyre og Ministervælde i Frederik VI's Tid, i Smaaskrifter tilegnede Aage Friis, København 1940, side 221-235, som omhandler finansstyrelsen fra 1813 til 1831; samt til Morten Westrup, Finansarkiverne 1679-1848, i Arkiv, bind 13, 1990, side 148-163, som først og fremmest behandler perioden fra 1816 til 1848.

Andre finansarkiver før 1848

Også i en række af de øvrige finansarkiver før 1848 er der enkelte vestindiske sager at finde. Som eksempel kan nævnes Skatkammeret 1769-1784, i hvis arkiv der er en pakke indeholdende korrespondance fra Overbankdirektionen vedrørende den vestindiske gæld 1782-1784 (nummer 142).

Desuden kan peges netop på Overbankdirektionen 1782-1813, i hvis arkiv der befinder sig fakturaer og auktionsregnskaber med videre 1782-1788 (9 arkivenheder, nummer 45-52) vedrørende de råsukkerlaster, som Overbankdirektionen importerede fra Sankt Croix og solgte i Danmark for at tjene penge til nedbringelse af statsgælden.

En noget anden type materiale er at finde i de uhyre omfangsrige arkiver fra en række private og offentlige pensionskasser. I alt drejer det sig om cirka 2700 arkivenheder fra fjorten forskellige institutioner fra 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, indeholdende en masse personoplysninger.

Endelig må kort omtales Fonden ad usus publicos 1765-1842. Denne fond bestred i begyndelsen mest ekstraordinære gratifikationer til fortjente embedsmænd, men senere uddeltes fondsmidlerne fortrinsvis til støtte for videnskab, kunst og litteratur. I begge slags sager er enkelte vedrørende Dansk Vestindien.

Søgemidler

Arkiverne fra de forskellige nævnte finansarkiver er detaljeret registreret i Enevældens Finansarkiver, Vejledende Arkivregistraturer, bind 23, København 1996, side 39-47, 84-88 og 216-259. Desuden henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 473-475, 484-486 og 512-524.

Litteratur

Store dele af arkivalierne fra Fonden ad usus publicos er publiceret i C. F. Bricka & Henny Glarbo, udg., Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens Virksomhed, bind 1-3, København 1897-1947.

Finansministeriet 1848-(1917)

Finansministeriet oprettedes i forbindelse med den store administrationsreform i 1848 for at varetage hele den centrale finansforvaltning. Fra Finansdeputationen og Direktionen for Statsgælden og Den Synkende Fond overtog det nye ministerium alle sager; fra Rentekammeret sagerne vedrørende det direkte skattevæsen og lotterierne; og fra Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet sagerne vedrørende det indirekte skattevæsen (told og konsumtion) og den vestindiske koloni. Desuden blev postvæsen, statistikvæsen og en række pensions- og forsikringsanstalter henlagt under Finansministeriet. Den eneste egentlige nyskabelse i denne sektor i 1848 var dog etableringen af et statsbogholderi, også dette lå under Finansministeriet.

Finansministeriet var således meget stort i forhold til de øvrige ministerier. Det bestod fra starten af fem departementer, to generaldecisorater og tre direktorater. Departementerne og direktoraterne fik på grund af ministeriets størrelse en forholdsvis selvstændig stilling.

Arkivet fra Finansministeriet er kolossalt stort og ret svært overskueligt. I det følgende vil da også kun blive behandlet de dele deraf, som indeholder materiale af særlig relevans for vestindiske forhold. Generaltolddirektoratet er behandlet for sig (se nedenfor).

Vestindien

Vigtigst blandt Finansministeriets direktorater i så henseende var Koloniernes Centralbestyrelse (se  arkivregistratur), der stod for den centrale administration af Dansk Vestindien. Koloniernes Centralbestyrelse varetog ikke alene Dansk Vestindiens finansielle anliggender, men stort set alle sager vedrørende øerne. Centralbestyrelsen affattede således indstillingerne om udnævnelser og afskedigelser af samtlige i Dansk Vestindien ansatte embedsmænd, såvel civile som militære. Koloniernes Centralbestyrelse havde selvstændigt den definitive behandling af sager, hvis afgørelse var forbeholdt finansministeren, eller til hvilke der behøvedes kongelig resolution. Kun Centralbestyrelsens eget personales ansættelse og afskedigelse samt revisionen af dens regnskaber lå udenfor centralbestyrelsens egen kompetence. Koloniernes Centralbestyrelse ophævedes per 1. april 1917 ved koloniens overdragelse til USA.

Vestindiske spørgsmål blev derefter behandlet i et vestindisk kontor under ministeriets Første Departement. Kontoret blev nedlagt i 1920, og de resterende vestindiske sager blev henlagt til Finansministeriets Sekretariat, som herefter videreførte afviklingen af forholdet til de tidligere dansk-vestindiske øer. I kontoret videreførte man en særlig vestindisk journal indtil 1933. På dette tidspunkt overgik de få endnu levende vestindiske sager til Sekretariates almindelige journal. Blandt Sekretariatets sager findes også arkiveret alle sager fra det vestindiske kontor 1917-1920.

Finansministeriets Assignationskontor overtog i 1848 sit sagsområde, nemlig udfærdigelse af indtægts- og udgiftsanvisninger, fra Finansdeputationens tilsvarende kontor. Løbende anvisninger på embedsmænd indførtes i såkaldte reglementer, hvor hver beløbsmodtager er opført med angivelse af lønning, tillæg, gageindeholdelser, særlige honorarer og så videre. Således findes for eksempel separat reglement for vestindiske pensioner, som viser, hvilke personer der modtog hvilke beløb i pension 1879-1893 (1 bind).

I øvrigt vil man kunne finde tilsvarende informationer spredt rundt omkring i de mange bevarede regnskaber og andet bogholderimateriale fra Assignationskontoret. Fra 1864 skiftede dette navn til Kontoret for Anvisningsvæsenet.

Tæt sammen med anvisningsvæsenet hørte Statsbogholderiet, der bogførte alle den danske stats indtægter og udgifter, og Finanshovedkassen, gennem hvilken passerede alle indbetalinger til og udbetalinger fra statskassen. Blandt Finanshovedkassens indtægter var en række indirekte skatter, hvoriblandt de vestindiske intrader.

Finansministeriets Sekretariat behandlede overordnede sager angående finansvæsenet i almindelighed samt ministeriets personalesager, budgetsager og statsregnskabet. I Sekretariatets omfangsrige arkiv er nogle sager henlagt efter journalnummer, medens andre er henlagt efter emne. Blandt de sidstnævnte fra perioden 1848-1917 (i alt 874 pakker) findes fortegnelse over samtlige statsejendomme i Danmark samt i de nordlige bilande og de dansk-vestindiske besiddelser i 1855 (pakke nummer 295); akter vedrørende det vestindiske møntvæsen 1850-1868 (pakke nummer 326); akter vedrørende vestindiske frimærker, Dansk-vestindisk seddelbanksag, tillægsbevilling angående Vestindien 1913-1917 (pakke nummer 876); samt akter vedrørende vestindiske frimærker og den såkaldte vestindiske frimærkesag 1917-1947 (pakke nummer 877). Desuden må man være opmærksom på, at der blandt Sekretariatets gruppeordnede sager (pakke nummer 856) også findes nogle relevante konfidentielle sager, således findes i departementschef Andreas Christian Schlichtkrulls embedsarkiv - han var chef for Koloniernes Centralbestyrelse - et læg med 15 ujournaliserede skrivelser fra Udenrigsministeriet til finansministeren fra perioden februar-marts 1917 vedrørende øernes overdragelse til USA.

Et særligt område under Finansministeriets ressort var statens lønnings- og pensionsvæsen. Vestindiske sager af denne slags må findes blandt Pensionskontorets mange akter. I 1909 udskiltes fra Pensionskontoret et særligt Enkeforsørgelseskontoret, i hvis arkiv blandt andet findes udskilt en pakke indeholdende blandt andre visse udaterede sager vedrørende De Vestindiske Øer (pakke nummer 194). I 1909 blev den tidligere Invalidebestyrelsens sager overtaget af Finansministeriets Anvisnings- og Bogholderikontor. Blandt dettes understøttelsessager findes i gruppe 352 tre pakker, indeholdende sagerne vedrørende pensionsudbetaling til en halv snes tidligere embedsmænd og disses enker, hvoraf den sidste døde så sent som i 1962.

Som en særskilt gruppe i Finansministeriets arkiv ligger udvalgs- og kommissionsarkiver. Blandt disse må nævnes to.

Det ene er papirerne fra Kommissionen af 28. december 1878 angående oprøret på Sankt Croix, bestående i én pakke med kommissionens arkiv 1878-1879. Usle sociale forhold og lave lønninger forårsagede de sorte arbejderes oprør, hvorunder dele af Frederiksted og adskillige plantager blev afbrændt, og mange mennesker mistede livet. Forholdene for arbejderbefolkningen ændredes dog ikke synderligt. Kommissionens betænkning, som blev afgivet året efter oprøret, findes under titlen Betænkning afgiven til Finansministeriet af den i Anledning af Oprøret paa St. Croix i Oktober 1878 udnævnte kongelige Kommission, trykt i Rigsdagstidende, afdeling A, 1879-1880, København 1879, spalte 1441-1532.

Det andet er arkivet efter Den Vestindiske Kommission af 18. november 1902, omfattende 15 arkivenheder. Af disse må især fremhæves forhandlingsprotokollen (bind 1) og afhøringsprotokollen (bind 2) samt journal med journalsager (arkivenhed 6-8) og endelig en hel del bøger, tidsskrifter og aviser (pakke 11-14). Kommissionen blev nedsat efter et forgæves forsøg på at sælge Dansk Vestindien til Amerikas Forenede Stater. Dens opgave var at undersøge, hvad der kunne gøres for at ophjælpe øerne i økonomisk, social og sundhedsmæssig henseende. Denne kommissions omfangsrige betænkning er trykt som en selvstændig publikation under titlen Betænkning over Forholdene paa de Dansk-Vestindiske Øer, København 1903.

Søgemidler

De to nævnte kommissionsarkiver er detaljeret registreret i Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1976, side 104-105. Der må i øvrigt henvises til oversigterne i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:1, København 1991, side 329-415.

Litteratur

Foruden de generelle værker om centraladministrationen og dens historie kan henvises til Hans Bjarne, Finansforvaltningen i Staten. Bidrag til Kendskabet til Finansforvaltningens, Finanslovgivningens og Finanskontrollens Historie, Opgaver og Organisation, København 1934, der har hovedvægten på de første årtier af det tyvende århundrede. Den forudgående periode er behandlet i Albert Olsen, Studier over den danske Finanslov 1850-1864, København 1930. Den nyeste generelle fremstilling er Poul Erik Olsen, Finansforvaltningen 1814-1848, i Leon Jespersen m. fl., red., Dansk forvaltningshistorie, bind 1, København 2000, side 405-430, og Finansministeriet 1848-1901, side 575-616. Mere begrænset i sit sigte er Poul Erik Olsen, Statsrevisorerne 1850-1975, i Kirsten Brandt & Hanne Rasmussen, red., Statsrevisorerne 150 år, København 2001, side 8-105.

Generaltolddirektoratet 1848-(1917)

Fra 1848 sorterede toldvæsenet direkte under finansministeren, men i 1855 oprettede man et særligt Generaltolddirektorat i ministeriet. I perioden 1865-1902 fik Generaltolddirektoratet også skattevæsenet under sig.

Vestindien

Generaltolddirektoratets arkiv er temmelig omfattende og ikke let at orientere sig i. Vestindiske sager er i stor udstrækning henlagt efter journalnummer, så man skal via journalerne for at kunne finde selve sagerne; visse sager er imidlertid i stedet henlagt efter emne. Dette sidste gælder blandt andet for den store gruppe af såkaldte gruppeordnede toldsager 1813-1926. Heriblandt findes fire pakker med følgende betegnelser: Vestindisk handelspakhus 1845-1864 (pakke 4,161); Understøttelser til afskedigede soldater af den vestindiske hærstyrke 1885 og 1908 (pakke 4,162); Om uoverensstemmelser mellem de vestindiske toldsedler og de ved udlosning under specielt opsyn forefundne varer 1848-1868 (pakke 4,163); og Toldafgift på dansk-vestindiske øers produkter 1916-1919 (pakke 4,164).

Søgemidler

Der må henvises til de summariske oversigter i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:1, København 1991, side 383-398.

Litteratur

Der henvises til den litteratur, som er nævnt ovenfor i forbindelse med Finansministeriet.

Statsaktivforvaltningen 1848-(1917)

Ved statsaktiver forstår man statens formue, herunder navnlig dens tilgodehavender. Sagsområdet omfatter først og fremmest forvaltningen af midler, der er udlånt af staten.

Vestindien

Af relevans for De Vestindiske Øer er især Kontoret for Statsaktiver, fra 1909 kaldet Første Statsaktivkontor. Arkivdannelsen her var knyttet til forskellige journaler, hvoraf A-journalen med registre har mest relevans. De hertil hørende A-sager er dels henlagte efter journalnummer dels i en emneordnet række af såkaldte XX-sager. Vestindiske sager er således at finde både spredt blandt A-sagerne og i en særlig undergruppe af XX-sagerne, benævnt som sager angående Dansk Vestindien 1851-1905. Denne sidste XX-gruppe omfatter 79 pakker, som er fortløbende nummererede med pakke 203XX som den første; en fortegnelse derover findes ikke, men tilsyneladende består materialet hovedsagelig af regnskabsakter vedrørende Sankt Croix Fællessukkerkogeri. Indholdet af disse vestindiske sager er for en dels vedkommende journaliseret i journal A, men størstedelen af akterne består i ujournaliserede bilag. Materialet er følgelig temmelig vanskeligt at få overblik over og at arbejde med. Blandt de saggruppeordnede A-sager findes under nummer 282 materiale vedrørende den botaniske forsøgsstation på plantagen Grange på Sankt Croix 1896-1929; under nummer 283 materiale om statens ejendomme i Dansk Vestindien; og under nummer 284 materiale om Den Dansk-Vestindiske Kommission af 1916, nemlig dens forhandlingsprotokol samt forskellig korrespondance med videre fra 1916.

Endelig må opmærksomheden henledes på, at der findes bevaret et arkiv fra den afdeling af øernes forvaltning, som havde at gøre med statsaktiverne 1849-1903 (se vestindiske lokalarkiver proveniens nummer 9).

Søgemidler

Der må henvises til oversigterne i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:4, København 1991, side 1770-1794.

Litteratur

Der henvises til samme litteratur som nævnt ovenfor under Finansministeriet.

Statsgældsforvaltningen 1848-(1917)

Sagsområdet vedrørende statens gæld blev i 1848 overtaget fra Direktionen for Statsgælden og Den Synkende Fond af Finansministeriet. Dettes statsgældsforvaltning var delt i to kontorer. Disse var Statsgældskontoret, også benævnt Andet Statsgældskontor, som varetog ekspedition, anvisning og bogføring vedrørende statsgælden, og Kontoret for Udenlandske Betalinger, også benævnt Første Statsgældskontor.

Vestindien

I Statsgældskontorets arkiv findes en særlig historisk samling, indeholdende akter helt tilbage fra 1784, som egentlig hører hjemme i finansarkiverne før 1848. Den historiske samling omfatter blandt andet materiale om de hollandske lån 1784-1794; en samling af kreditbeviser i form af vestindiske todollarsedler og tidollarsedler; og et kautionsdokument af 1896 vedrørende et til Sankt Thomas indbragt skib ved navn Janet Court. Herudover er af specielt vestindisk indhold en fortegnelse over de personer, som var berettigede til vederlag for frigivne slaver på De Dansk-Vestindiske Øer i 1854.

I arkivet efter Kontoret for Udenlandske Betalinger findes blandt de gruppeordnede journalsager blandt andet diverse sager vedrørende De Vestindiske Øer cirka 1840-1930; fra Immigrationsfonden for Sankt Croix findes journal 1906, hovedbog 1906 og fortegnelse over effekter; fra Sankt Croix Kolonialkasses Reservefond er bevaret en effektbog (1 bind); og fra Sankt Thomas Kolonialkasses Reservefond findes også en effektbog (1 bind).

Søgemidler

Der må henvises til oversigterne i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:4, København 1991, side 1794-1800.

Litteratur

Der henvises til samme litteratur som nævnt ovenfor under Finansministeriet.

Den Dansk-Vestindiske Nationalbank 1904-1934

Efter Sankt Thomas Banks fallit i 1898 var der ingen dansk bank i Dansk Vestindien. Derfor oprettede man i 1904 Den Dansk-Vestindiske Nationalbank, der var finansieret af et konsortium af store danske banker. Opgaven for den nye selvstændige bank var at virke til fremme af øernes økonomiske udvikling. Midlerne var almindelig bankvirksomhed samt långivning mod sikkerhed i fast ejendom. Desuden fik banken eneret i 30 år på at udstede pengesedler på de tre øer. Ved en nyordning af koloniens pengevæsen ved bankens start introduceredes franc'en, der sattes lig med 0,2 vestindisk dollar. Den Dansk-Vestindiske Nationalbank havde hovedsæde i Charlotte Amalie.

Afståelsen af øerne til USA i 1917 gjorde ingen forandring i bankens koncession, og de danske pengesedler var fortsat det officielle betalingsmiddel. Så først ved enerettens udløb i 1934 likvideredes banken, og amerikansk pengevæsen indførtes på Virgin Islands.

Den Dansk-Vestindiske Nationalbanks arkiv omfatter 90 arkivenheder fra perioden 1880-1939. Materialet består blandt andet af generalforsamlingsprotokol med bilag 1906-1939 (5 arkivenheder), bankrådets forhandlingsprotokol og brevkopibog 1904-1939 (5 arkivenheder) og journal for bankrådets formand 1904-1930 (1 bind). Desuden er der i arkivet en række pakker med emneordnede sager med grupper som for eksempel balancer (3 pakker), personale (2 pakker), Bethlehem (2 pakker) og Sankt Thomas Isværk (1 læg) - samt en del fotografier af bankens lokaler og fra øerne i det hele taget.

Søgemidler

Der må henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:4, København 1991, side 1737-1739.

Litteratur

Der må henvises til spredt omtale i den almindelige litteratur om Dansk Vestindiens historie. Desuden findes (hos Danmarks Nationalbank og Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling) trykte årsberetninger betitlet Beretning om den dansk-vestindiske Nationalbanks Virksomhed, København 1905-1937, samt trykte månedsbalancer og årsregnskaber for diverse år 1905-1937.

 

 

   Rigsarkivet