Generaltoldkammeret 1760-1848

Generaltoldkammeret i almindelighed 1760-1848 er behandlet under Finansvæsen. I det følgende skal derfor kun behandles institutionens vestindiske sager, idet Generaltoldkammeret gennem hele sin eksistens varetog den centrale administration af kolonierne i Vestindien og Guinea.

Institutionen oprettedes 7. januar 1760 under navnet Vestindisk-guineisk Rente- og Generaltoldkammer. Som navnet siger, var netop administrationen af de to tropekolonier en vigtig del af kammerets arbejde. Dette sagsområde var overtaget fra Rentekammeret.

I 1816 blev Generaltoldkammeret sammenlagt med Kommercekollegiet, og den nye institution fik navnet Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. I praksis fik sammenlægningen dog kun betydning på det overordnede plan, eftersom de enkelte kontorer fortsatte deres arbejde ganske som før. Også deres arkivdannelse fortsatte som hidtil. Den materielle forvaltning af alle Danmarks tropekolonier blev samlet i det såkaldte Indiske Kontor. Undtaget herfra var kun militære kommandosager, som blev afgjort direkte af kongen; gejstlige sager og sager vedrørende skolevæsen, retsvæsen, skiftevæsen og medicinalvæsen, som hørte under Danske Kancelli; samt sager angående de kongelige ejendomme og de udestående fordringer, som blev behandlet af Statsgældsdirektionen.

Fra 1830'erne udsattes centraladministrationen for kritik, idet den kollegiale organisering med kollegial ledelse og ansvar var langsom og kostbar. I forbindelse med Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki lod man den hidtidige administrationsform afløse af et ministerielt system. Dette var og er karakteriseret ved, at hver forvaltningsgren ledes af en enkelt person, som har ansvaret for den endelige afgørelse af enhver sag. Denne person var ministeren, som stod i spidsen for sit ministerium.

Danmarks første frie konstitution blev underskrevet 5. juni 1849, men allerede året forinden var størstedelen af centraladministrationen blevet reorganiseret.

I marts 1848 skiftede Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet navn til Handelsministeriet under handelsministerens ledelse. Dette var imidlertid kun tænkt som en midlertidig foranstaltning. Ved kongelig resolution af 24. november 1848 gennemførtes ministerialsystemet fuldt ud, hvorved handels- og konsulatssagerne blev overført til Udenrigsministeriet, og kolonialsagerne blev henlagt under den nyoprettede Koloniernes Centralbestyrelse i Finansministeriet.

De vestindiske sager fra det midlertidige Handelsministeriums periode ligger nu i Generaltoldkammerets arkiv.

Arkiv

Fra Rentekammeret overtog Generaltoldkammeret i 1760 hele det vestindiske og guineiske sagsområde. Disse sager behandledes dels i Sekretariatet (Toldkammerkancelliet), dels i det særlige vestindisk-guineiske renteskriverkontor.

I det overordnede sekretariats arkiv findes en del materiale vedrørende Dansk Vestindien. Af særskilte arkivenheder kan nævnes de vestindiske og guineiske bestallingsprotokoller 1760-1837 (2 bind, signatur I.A.3) med enkelte originale bestallinger 1763-1805 (1 pakke, signatur I.A.3) og konfirmationsbestallingssager 1840 (1 pakke, signatur I.A.3); instruktionsprotokol for Vestindien og Guinea 1760-1770 (1 bind, signatur I.A.4); vestindisk-guineisk ekspeditionsprotokol 1760-1771 (1 bind, signatur I.C.1.a); ekstraktprotokol over indkomne og refererede vestindisk-guineiske sager 1767-1768 (1 bind, signatur I.C.1.a); sager til vestindisk-guineisk ekstraktprotokol 1760-1768 (1 pakke, signatur I.C.1.a). Fra senere perioder findes vestindiske ekspeditionsprotokoller 1773-1813 (5 bind, signatur I.C.1.b); indstillingsprotokol vedrørende embeder i Vestindien og Guinea 1819-1837 (1 bind, signatur I.C.3); og et register over danske, tyske og vestindiske embedsmænds kautioner 1768-1833 (1 bind, signatur I.C.4).

Langt hovedparten af de vestindiske - og de forholdsvis få guineiske - sager findes imidlertid i en særlig afdeling af Generaltoldkammerets arkiv, betegnet som afdeling IV. I alt drejer det sig om 99 hyldemeter materiale.

En registratur, men delvis forældet, over hele Generaltoldkammerets arkiv findes i J. Bloch, Rentekammeret, Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet 1660-1848, Vejledende Arkivregistraturer, bind 2, København 1892, side 247-299, medens en nyere, men mindre detaljeret oversigt findes i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 407-436.

På denne side findes  en helt ny detaljeret registratur over Generaltoldkammerets vestindiske og guineiske sager.

Langt hovedparten af dette vestindisk-guineiske materiale udgøres af de sædvanlige kildetyper som kongelige resolutioner, brevkopibøger, journaler med tilhørende journalsager, indkomne rapporter og breve og så videre, altsammen opdelt i perioderne 1760-1771 (72 arkivenheder), 1771-1816 (316 enheder) og 1816-1848 (510 enheder). Hertil kommer materiale, som udgør knap en femtedel af arkivgruppen, nemlig Kolonialrevisionskontorets akter 1755-1852 (26 arkivenheder) og en diversegruppe (156 enheder). Denne sidste gruppe er tematisk ordnet, som det fremgår af registraturen, blandt andet i vigtige undergrupper vedrørende den sorte befolkning, lovgivning, militær, handel og told, regnskabsvæsen og blandede sager.

Det skal bemærkes, at under intermezzoet fra maj 1771 til januar 1773 var de vestindiske sager henlagt under Danske Kammers Tredie Bureau. Derfor findes vestindisk kopibog, journal og journalsager fra disse knap to år opstillet som en del af Rentekammerets arkiv (se Finansvæsen). Men øvrige vestindiske sager fra perioden findes i Generaltoldkammerets arkiv.

Litteratur

Litteratur om Generaltoldkammeret er anført under Finansvæsen

 

 

   Rigsarkivet