Regeringen

Kongehusarkivet

Kongehusarkivet består hovedsagelig af private akter i form af personlig korrespondance med familie og andre. Arkivet, som er inddelt efter de enkelte konger, indeholder næsten ingen sagligt ordnede arkivalier.

Ingen regerende dansk konge eller kronprins besøgte nogensinde Dansk Vestindien indtil 1917. Dog besøgte prins Valdemar, der var søn af Christian IX, øerne i 1879.

For Kongehusarkivet gælder særlige regler for tilgængelighed. Arkivalierne indtil Christian VII (1766-1808) er umiddelbart tilgængelige; arkiverne fra Frederik VI (1808-1839), Christian VIII (1839-1848) og Frederik VII (1848-1863) er kun tilgængelige med rigsarkivarens tilladelse; og arkiverne fra Christian IX (1863-1906) og Frederik VIII (1906-1912) er kun tilgængelige med Hendes Majestæt Dronningens tilladelse.

Egentlig er der tale om Kongehusets og Rigets arkiv, Gruppe A.2, Kongehusets enkelte medlemmer. De øvrige grupper er ikke særlig relevante for Vestindiens historie. Se dog under Udenrigsvæsen om traktatsamlingen, hvori indgår traktater fra Kongehusets og Rigets arkiv, gruppe E, Forholdet til udlandet.

Vestindien

Materiale vedrørende Vestindien findes altså hovedsagelig i form af private breve til kongen uden om regeringskollegierne.

Fra 1600- og 1700-tallet findes praktisk talt ingen eksempler herpå. En af de få i Dansk Vestindien, som benyttede sig af denne direkte mulighed for at få majestæten i tale, var Peter von Scholten. Fra ham findes omkring et hundrede breve til Christian VIII fra årene 1823-1847, desuden en hel del koncepter til kongens svar (Christian VIII's arkiv nr. 155). Desuden findes et enkelt brev af 1848 fra von Scholten til Frederik VII (Frederik VII's arkiv nr. 17). Af sagordnet henlagte sager findes en pakke med sager vedrørende de danske tropekolonier 1803-1834 (Christian VIII's arkiv nr. 247), hvori er lidt fra 1834 om slaveriets afskaffelse i Dansk Vestindien. I en pakke med materiale om lovgivning (Christian VIII's arkiv nr. 270) findes lidt fra 1846-1847 om samme emne, som havde kongens personlige interesse.

Dronning Louise havde stor interesse i forskelligt velgørende arbejde. I hendes arkiv findes en pakke (Frederik VIII's arkiv pakke 74) med dronningens korrespondance 1903-1928 med sygeplejerske Agnes Preuss, som arbejdede for Røde Kors ved hospitalet i Frederiksted fra 1904 til 1910 (se også Private personer om hendes privatarkiv).

En særskilt henlagt kategori i Kongehusarkivet er de såkaldte adresser, som er skriftlige henvendelser fra organisationer eller grupper af borgere til kongen. Denne skik var især almindelig i anden halvdel af det nittende århundrede. En snes sådanne adresser er sendt fra Dansk Vestindien. Eksempelvis i anledning af Christian IX's 25 års regeringsjubilæum i 1888 findes adresser fra Den til højtideligholdelsen af Deres Majestæters regeringsjubilæum på Sankt Thomas sammentrådte Komite, fra Kolonialrådet for Sankt Croix, fra Kolonialrådet for Sankt Thomas og Sankt Jan, fra Humane Society på Sankt Thomas og fra Den romersk-katolske menighed på Sankt Croix. Og fra juni 1840 findes en adresse til Christian VIII fra the General Anti Slavery Convention, afholdt i London.

Søgemidler

For perioden fra omkring 1800 til 1863 findes en detaljeret registratur i Vello Helk, Kongehusarkivet fra kongerne Frederik VI's, Christian VIII's og Frederik VII's tid, Vejledende Arkivregistraturer, bind 13, København 1963. For tiden før og efter findes kun upublicerede registraturer på Rigsarkivets læsesal. I øvrigt henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 57-102.

Litteratur

Om arkivfondet som sådant findes ingen nævneværdig litteratur. Derimod er en hel del af arkivalierne fra Kongehusarkivet udgivet. Som eksempel skal blot nævnes Axel Linvald m. fl., udg., Kong Christian VIII.s Dagbøger og Optegnelser, bind 1-4:3, København 1943-1995, som vedrører perioden fra 1799 til kongens død i 1848.

Kabinettet

Kongens kabinet var det kontor eller sekretariat, hvorigennem hans korrespondance besørgedes, herunder kongens resolutioner på kollegiernes mange foretillinger. Denne sekretariatsfunktion voksede gradvis frem efter 1660, og i 1808 oprettedes formelt det stadig eksisterende Kabinetssekretariat.

Arkivalierne dokumenterer kongens rolle i regerings- og lovgivningsanliggender. Kongens personlige regeringsudøvelse gennem Kabinettet afbalanceredes for vigtigere sagers vedkommende som regel af rådslagning og beslutning i regeringskollegierne, som er nævnt nedenfor. I perioderne 1768-1772, 1775-1784 og 1808-1814 reduceredes imidlertid kollegiernes indflydelse, idet kongen da regerede udenom dem. Kabinetsarkivet fra disse perioder er selvsagt af særlig interesse. Kabinetsarkivet bevarede akter har først fra 1784 et systematisk præg.

Vestindien

En forholdsvis let anvendelig kildetype i kabinetsarkivet er de omfattende kronologisk ordnede oversigter over kollegiernes forestillinger og de derpå faldne kongelige resolutioner. Disse oversigter giver en glimrende indgang til alle kongelige resolutioner, uanset hvilket kollegium eller ministerium, der har foretaget forestillingen. Når man har identificeret den forestillende institution, kan man derefter ofte finde yderligere materiale i dennes eget arkiv.

For kongerne indtil 1808 findes spredte forestillings- og resolutionsprotokoller, ofte for et enkelt kollegium ad gangen, eksempelvis 8 bind angående Rentekammeret i Frederik IV's regeringsperiode 1699-1730, hvor dog enkelte år mangler. Fra kronprins Frederiks regeringsperiode, som tog sin begyndelse i 1784, og hvor han udøvede den faktiske regeringsvirksomhed, findes omfattende oversigter over kongelige ordrer og resolutioner. Fra hans tronbestigelse i 1808 og til omkring 1905 findes komplette oversigter over alle kongelige resolutioner og lignende i hundredevis af bind og pakker med benævnelser som forestillingsprotokoller, afskrifter af forestillinger, journaler og så videre, hvortil i de fleste tilfælde findes alfabetiske registre.

Søgemidler

Summariske oversigter over arkivets indhold findes i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind I:1, København 1983, side 121-127, og Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:1, København 1991, side 51.

Litteratur

I Holger Hansen, udg., Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768-1772. Aktstykker og Oplysninger, bind 1-3, København 1916-1923, findes i indledningen i bind 1 side V-XVI oplysninger om Kabinettets indretning og personale. Værket indeholder i øvrigt ordlyden af de cirka to tusinde kabinetsordrer med videre fra årene 1768-1772.

Enevældens regeringskollegier

Som mellemled mellem den enevældige konge og centraladministrationen indtil 1848 fungerede enevældens forskellige regeringskollegier. Disse var Statskollegiet 1660-1676, Kommissionerne i Rådstuen for Slottet 1690-1705, Gehejmekonseillet 1670-1770 og videreført under navn af Gehejmestatsrådet 1773-1848. Fra slutningen af 1770 til begyndelsen af 1773 fandtes intet sådant regeringskollegium.

Disse regeringsorganer rådslog om enkelte vigtigere sager. Typisk afgav de deres betænkninger, når de blev rådspurgt, men de var ikke reelt sagsbehandlende. Regeringskollegierne var kun i meget begrænset omfang arkivdannende, således førtes ingen forhandlingsprotokoller.

I regeringskollegiernes små arkiver findes stort set intet om Dansk Vestindien.

Statsrådet 1848-(1917)

I 1848 afskaffedes enevælden i Danmark, og et nyt gehejmestatsråd overtog ansvaret for regeringens førelse. Fra 1866 hed dette kollegium Statsrådet, og møderne optoges efterhånden hovedsagelig af ministrenes ret rutinemæssige forelæggelse af sager til kongens underskrift.

Vestindien

Vestindiske spørgsmål blev ofte forelagt i Statsrådet. Tit var der tale om forelæggelse af nye love og anordninger, som skulle have kongens underskrift for at kunne træde i kraft - som for eksempel da han i Statsrådet 26. marts 1852 bifaldt Rigsdagens og ministeriets indstilling til en ny koloniallov for Dansk Vestindien. Ofte var der også tale om, at kongen i Statsrådet nedsatte de voldsomme straffe, der var udmålt af domstolene i konkrete sager. For eksempel fik Maria Louisa Abraham fra Sankt Thomas den 24. juli 1861 nedsat sin straf, idømt hende ved den vestindiske landsoverret, for et begået indbrudstyveri fra to års forbedringshusarbejde til det halve.

Søgemidler

Der må henvises til oversigten i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:1, København 1983, side 49-51.

Litteratur

Regeringsorganets kronologisk førte forhandlingsprotokoller er tilgængelige på tryk som Harald Jørgensen, udg., Statsrådets Forhandlinger 1848-1912, 12 bind, København 1954-1976.

Konseilspræsidiet 1848-1918, Statsministeriet 1918ff

Statsrådets præsident bar navn af konseilspræsident og var regeringens leder. Han og hans sekretariat tog sig først og fremmest af sager vedrørende forfatningen, kongehuset, ministrene og Rigsdagen. Fra 1914 organiseredes Konseilspræsidiet som et almindeligt ministerium, der fra 1918 skiftede navn til Statsministeriet.

Vestindien

Vestindiske sager er der ikke mange af i dette arkiv. Dog skal nævnes en pakke med bilag til indberetningen fra den overordentlige regeringskommissær for Dansk Vestindien 1867-1883, hovedsagelig bestående af materiale vedrørende afstemningen i forbindelse med det planlagte salg af øerne til USA i 1867. Desuden findes to pakker med materiale fra den rigsdagskommission, som nedsattes i efteråret 1916 for at undersøge spørgsmålet om godkendelse af den netop indgåede salgstraktat, og som efter indgående afhøringer af sagkyndige endte med at indstille, at traktaten skulle ratificeres. Kommissionens omfattende betænkning med mange bilag er trykt som en selvstændig bog under titlen Betænkning afgiven af den i Henhold til Lov Nr. 294 af 30. September 1916 nedsatte Rigsdagskommission angaaende de Dansk-Vestindiske Øer, København 1916.

Bemærk at for eksempel arkivet efter den helt tilsvarende rigsdagskommission i 1902 ligger i Finansministeriets arkiv (se Finansvæsen).

Søgemidler

Der må henvises til oversigterne i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:1, København 1983, side 71-79.

Litteratur

En grundig indføring findes i Per Fischer, red., Statsministeriet i 75 år, København 1989, især August Wiemann Eriksens bidrag om ministeriets historie side 29-58.

 

 

   Rigsarkivet