Koloniernes Centralbestyrelse 1848-1917

Koloniernes Centralbestyrelse under Finansministeriet var et direktorat, ledet af en kolonialdirektør, der var direkte ansvarlig overfor finansministeren. Til Koloniernes Centralbestyrelse var knyttet en ekspeditionskontor, kaldet Kolonialkontoret. Centralbestyrelsen havde en temmelig selvstændig stilling, til eksempel havde den ret til selv at udarbejde forestillinger til kongen, og efter kolonialloven af 1852 afgjorde Koloniernes Centralbestyrelse praktisk talt alle typer af sager vedrørende Dansk Vestindien.

Koloniernes Centralbestyrelse sorterede 1855-1858 under Ministeriet for Monarkiets Fælles Indre Anliggender. Men derefter igen under Finansministeriet. Den kortvarige organisatoriske flytning havde dog ingen nævneværdig praktisk administrativ eller arkivmæssig betydning. Det samme var tilfældet, da Centralbestyrelsen fra 1865 til 1870 henlagdes under Indenrigsministeriet.

I 1870 blev den selvstændige stilling som kolonialdirektør nedlagt af sparehensyn, og Koloniernes Centralbestyrelse lededes derefter af en af Finansministeriets departementschefer. Året efter blev Centralbestyrelsen sammenlagt med Finansministeriets indtil da selvstændige Kolonialrevisionskontor (se Regnskabs og revisionsvæsen).

I 1906 skete en mindre indskrænkning i Koloniernes Centralbestyrelses hidtidige stilling som eneste regeringsautoritet for Dansk Vestindien. Det år besluttede man at overføre anliggender vedrørende folkekirken til Kultusministeriet (se Kirke- og undervisningsvæsen).

I 1913 ændrede Koloniernes Centralbestyrelse navn til De Vestindiske Øers Centralbestyrelse, og Kolonialkontoret skiftede navn til Det Vestindiske Kontor. Nogen praktiske ændringer i administrationen betød det dog ikke.

Dansk Vestindien overdroges til USA 31. marts 1917, og Centralbestyrelsen blev nedlagt fra dagen efter. Men Det Vestindiske Kontor blev opretholdt i Finansministeriet, for at man der kunne behandle de resterende vestindiske sager (se Finansvæsen).

Tilbage på det, der nu var United States Virgin Islands, blev en dansk embedsmand som specialkommissær med henblik på at varetage afviklingsforretningerne på øerne. Hans arkiv dækker årene fra 1917 til 1920 og findes blandt de vestindiske lokalarkiver.

Arkiv

En detaljeret registratur over arkivet efter Koloniernes Centralbestyrelse er publiceret som Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1975, side 55-91; en engelsksproget version af denne registratur findes i nærværende kapitel 25. Arkivet består af følgende hovedgrupper: kongelige forestillinger med videre (31 enheder); kopibøger, journaler og journalsager (542 enheder); gruppeordnede sager (431 enheder); og regnskabssager (62 enheder); guineiske sager (14 enheder); ostindiske sager (17 enheder).

Et vigtigt arkivskabt supplement til arkivets centrale journal (bind 200-286) med journalsager (pakke 287-542) er Nøgle til Vestindisk Journal 1849-1933, som er en duplikeret oversigt over, på hvilke numre og i hvilke pakker hver eneste journalsag er henlagt. Nøglen fylder 14 bind med indholdet i journalnummerorden. Foruden oversigt over sager i Koloniernes Centralbestyrelse 1848-1920 omfatter nøglen sager i Finansministeriets sekretariat, fra dette overtog sagsområdet i 1920, og til den vestindiske journal lukkedes i 1933 (se Finansvæsen).

En indgående vejledning i Koloniernes Centralbestyrelses indretning, ressortområde og arkivdannelse samt om arkivets skæbne og overlevering til i dag findes i Koloniernes Centralbestyrelse, Vejledende Arkivregistraturer, bind 20, København 1975, side 12-42. Denne tekst findes også udgivet separat som The Central Management of the Colonies, Introduction to Vejledende Arkivregistraturer XX, København 1979. En kort oversigt findes i Wilhelm von Rosen, red., Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse, bind II:4, København 1991, side 1895-1897.

Litteratur

Den mest indgående behandling af Koloniernes Centralbestyrelse er den ovennævnte introduktion til den trykte arkivregistratur. Desuden må henvises til generelle fremstillinger af koloniens historie. En lille og temmelig speciel kategori af semiofficiel korrespondance 1871-1916 mellem guvernørerne i Dansk Vestindien og direktørerne i Koloniernes Centralbestyrelse er afhandlet i Wilhelm von Rosen, Breve til embedsmænd, i Arkiv 4, 1972, side 77-86.